På Kassebølle sætter vi os løbende mål ud fra forskellige passus fra værdigrundlaget og vores kerneværdier: Tryghed, Glæde, Faglighed og Kreativitet.
Evalueringen er vigtig for at kunne dokumentere effekten af de igangsatte tiltag. Det er derfor vigtigt også at have for øje for, hvilken evalueringskultur, der understøtter nedenstående. 

Skolens evaluering er et samarbejde mellem bestyrelsen, ledelsen og skolens personale. Elever og forældre inddrages løbende, hvor det giver mening.

Undervisningsministeriet forventer 3 former for undervisningsevaluering:

1. Evaluering af skolens samlede undervisning
2. Evaluering af den enkelte elevs udbytte af undervisningen
3. Vi laver undervisningsmiljø-vurdering hvert år. (Det er lovpligtigt hver 3. år

Vi kompetence udvikler i sammenhæng med disse evalueringer. Se kompetenceudvikling under anden menu 

Kassebølles Evalueringskultur

1: Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan.
En fri grundskole skal regelmæssigt evaluere skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen. Skolen skal vurdere, om undervisningen lever op til indholdet i de mål og planer, den har opstillet. Skolen definerer selv, om andet end undervisningen i de forskellige fag og fagområder indgår i den “samlede undervisning”. På nogle skoler er for eksempel frikvarterer, lejrskoler og morgensang væsentlige dele af skolens undervisningstilbud. Skolen vælger selv evalueringsform og hvilken/hvilke evalueringsmetoder, den bruger.

Skolen skal udarbejde en opfølgningsplan på baggrund af evalueringens resultat. I opfølgningsplanen beskriver skolen, hvad skolen har lært, og hvilke nye tiltag den vil sætte i gang på den baggrund. Datoen for skolens næste evaluering af den samlede undervisning skal fremgå af opfølgningsplanen. Vores evalueringen foretages med udgangspunkt i skolens undervisningsplaner samt idé- og værdigrundlag, der tilsammen udgør det dannelsessyn, skolen vedkender sig. Vores evaluering baseres på dialog blandt skoleleder, lærere og øvrigt pædagogisk personale. Resultatet af evalueringen drøftes med bestyrelsen på ordinære bestyrelsesmøder, hvorefter det lægges ud på skolens hjemmeside.

På forældremøde og/eller på skolens formålsdebatmødet sættes der fokus på et eller flere pædagogiske og dannelsesmæssige områder med det formål, at forældrenes holdninger kan indgå som inspiration til fremtidig skoleudvikling. Vi har inddrager, hvor det giver mening eleverne, via fagene Rugekasse og Kor/debat, samt vores elevråd.

Vi har valgt flg. områder i vores samlet evaluering af undervisningen, som tager udgangspunkt i matematik, dansk og et socialt fokus. Vi begynder i skoleåret 2022 – og 2023 med følgende nedslag i de forskellige fagområder. 

  • Oprettelse af matematik-fagudvalg i 2022 – 2023
  • I dansk har vi fokus på læsning via læsebånd og læseuge
  • Venskabsklasser har fokus igen efter en længere coronaperiode og med baggrund i vores undervisningsmiljøvurdering fra 2021. 

Oprettelse af matematik-fagudvalg
Hvad er det og hvad er formålet?
Fagudvalget i matematik består af skolens matematiklærere, de mødes nogle gange om året i vores fælles forberedelsestid. Fagudvalget har besluttet at bestille ens materiale, så eleverne kommer til at arbejde med Kontext+ fra 0.-9. klasse.
Formålet er, at eleverne kender systemerne og layoutet. Det betyder også, at vi sikre os, at alle klassetrin kommer igennem det forventede matematikmateriale og at undervisningen hænger sammen på de forskellige klassetrin. Det giver tryghed i overgangen mellem klassetrin og ved lærerskift sikkerhed i, hvor klassen er fagligt, så ny lærer kan gå videre derfra. 

Handleplan i forhold til det matematik: Lærebog, It-værktøjer og værkstedsmat. 
Vi bestiller lærebogen Kontext+ til skoleåret 2023 – 2024, samt engangsmateriale til indskolingen. Vi vil bestille nye bøger, de er dog meget dyre. Planen for dette indkøb; Vi begynder indkøb af grundbøger til 4.-5. skoleåret 2023 – 2024. 6. klasse delvist. 7. klasse har et klassesæt. 8. – 9. klasse delvist brug. 

Matematikfagudvalget har lavet udkast til årshjul med afleveringer, der skal prøves af i skoleåret 2023 – 2024

Vi beslutter, at der skal indkøbes et klassesæt computere til primært brug i mellemtrinnet og særligt for at få hul på de digitale hjælpemidler, der findes i matematik, som fx geogebra med videre. Vi har desuden adgang til online platforme som Matematikfessor og Clio. Det giver bedre mulighed for at niveaudele og tildele individuelle opgaver og øvelser.

Skolestart august 2023 – computer-klassesæt er indkøbt og klart. Vi evaluerer ved slutningen af skoleåret slutning, hvordan computerklassesættet har fungeret.  

Værkstedsarbejde i matematik.
Dette er i øjeblikket mest brugt i indskolingen. Vi vil i 2023 – 2024 evaluere denne form for matematikundervisning.
Matematikbånd eller Logikbånd er indført i skoleåret 2022 – 2023. I stedet for læsebånd har vi også logikbånd. Det er i stedet for morgensang onsdag morgen kl 8.00 – 8.20. Her vil der primært blive øvet færdigheder, matematik spil og andre “sjove” matematik opgaver

Mål med matematikbånd og evaluering af det fra 2022 – 2023. 
Fx I 1. kl. vil vi i matematik båndet have fokus på følgende mål:

At eleverne træner den logiske sans i små “pusle” opgaver/spil.
At eleverne øver sig i talrækken, hvad kommer før og efter.
At eleverne arbejder med regnestrategier og lettere måder at arbejde på.
At eleverne bliver sikre i at skrive tallene 0-9, dvs. ikke spejlvende.

Evaluering i 1. kl.: 
Eleverne har været glade for matematikbåndet. De syntes det var lærerigt at spille æsel, de fik bedre styr på talrækken, både op og ned. I pusle- opgaverne lærte de at finde ro og koncentration, samt løse udfordringerne når det drillede. Der var mange afbrud og aflysninger af matematikbånd, derfor nåede vi ikke at arbejde med de sidste to mål. Men dem har vi arbejdet med i de almindelige matematiktimer. Matematikbåndet har været godt. Vigtigt er, at det er den kendte matematiklærer, der er i klassen, så læreren har mulighed for at følge elevernes udvikling.

Fx Evaluering af matematikbånd 6.-8. 
Emner som har gjort indtryk på eleverne. Er 3D, Geometriske figurer og gangetabel.

Det er sjovere, at have matematikbånd end almindelig matematik. Det har særligt været sjovt, at arbejde med 3D. En af grundene til at det har været sjovt er, at rumfang skal bruges til noget. Vi overvejer, om de store elever skal forklare matematik i venskabsklasser i matematikbånd. 

Ideer til tiltag i skoleåret 2023 – 2024

  • Vi kan hente værksteder fra kontekst plus.
  • Kunne være fint med en matematikkasse i hver klasse. 2023 – 2024
  • Vi afprøver matematikbånd uden venskabsklasser i første omgang. 2022 – 2023
  • Vi kontakter andre friskole og får matematik inspiration på dette felt i løbet af 2023 – 2024

Evaluering af vores fælles indsats indenfor matematik
Vi vil evaluere løbende på emner præsenteret i bogsættene ud fra givne opgaver i systemerne. Vi taler på teammødet og fagudvalgsmøder om evalueringsmetoder. Opfølgning på dette i slutningen af skoleåret 2023 – 2024. 

Vi bruger desuden forskellige MAT-test sidst på året, hvor det giver mening. Vi forventer at arbejde videre med fokus på området over de næste 5 år med begyndelsen fra 2022 – 2023. 

Evaluering af MAT-test:
Det kræver lidt tilvænning med test til eleverne, da de ikke er vant til det, så derfor er det en god ide, at gøre det evt en gang om året. Målet er, at det bliver trygt og gennemskueligt, hvad der foregår for eleverne. Erfaring i forhold til indskolingen er, at det er en fordel at dele testen ud i 20 minutter af gangen og ad flere omgange. Så bliver børnene ikke opgivende på en lang test. Det skal være en god oplevelse. 

Test i 3.klasse har været, at læreren får overblik over, hvilke emner inden for matematik eleverne klarer godt og hvilke de klarer mindre godt. Det giver mulighed for at kunne samle op på det inden ferien, hvilket var godt.

Test i 4.-5. klasse lå meget spredt, så der kunne læreren nå at samle op, på de huller de havde i matematikbåndet, hvilket var rigtig godt. Her er der mulighed for individuelle opgaver og øvelser. 

  • Generelt er det en rigtig god ide, hvis der er en ny lærer, der skal overtage klassen, at kunne henvise til testresultaterne. 
  • Det er også et godt redskab til, at se hvor der er “huller”
  • Man får et indblik i elevens arbejdsvaner, som man så kan bruge i hverdagen, fx om det er uoverskueligt med så mange opgaver, så testen deles op, det samme med opgaver i hverdagen.
  • Til sidst kan vi se, hvor de ligger fagligt.
  • I år er det svært at evaluere på test, da eleverne skal vænne sig mere til formen og prøve det nogle gange. De skal se, hvorfor vi gør det og hvordan det bruges. Så det giver mening for dem. Som led i evalueringen vil vi fremover lave en kvalitativ samtale med eleverne i mellemtrin og udskoling, enkeltvis eller i grupper, for at få en anden vinkel på evt. manglende færdigheder og generelt brug af test og prøver.

Opfølgningsplan
I skoleåret 2023 – 2024 vil matematikfagudvalget mødes flere gange om året i vores fælles forberedelses tid. Her vil der blive mulighed for at evaluere og følge de forskellige tiltag. Vi forventer, at dette fokusområde vil løbe over ca 4 – 5 år. Før fx lærebøger, test og årshjul er tilstrækkeligt integreret/afprøvet.

I danskfaget ønsker vi, at motivere vores elever til mere læsning og at læse på forskellige måder og med forskellige strategier fx når vi har læsebånd og læseuge. 
Hvad er formålet
Dansklærere har udvalgt materiale, der skal læses i læsebåndet og læseuger. Læsebånd er onsdag i stedet for morgensang fra kl 8.00 – 8.20. Læseuge er 1 uge, som vi afsætter typisk, mens de store har teaterprojekt i foråret. 

  • Læsebånd: Det har i skoleåret 2022 – 2023 foregået i venskabsklasser. Der har været fokus på både det sociale og det faglige i højtlæsningen. 
  • Læseuge: Det har været i uge 10 i skoleåret 2022 – 2023

Handleplan i forhold til læsebånd og læseuge: 
Vi beslutter at indføre læsebånd i venskabsklasser fra november 2022 til foråret 2023. Vi prøver det af og evaluerer det. Det er dansklærerne, der finder læse-materiale til klasserne og de lærere, der har klassen onsdag morgen, der varetager afviklingen. 

Vi har før haft læseuge. i skoleåret 2022 – 2023 er det 0. – 5. klasse, der har læseuge, mens de store 6. – 8. klasse har deres teaterprojekt. 

Hvordan kan vi evaluere resultatet af vores indsats?
Vi vil evaluere løbende på læsebånd med klasserne via klassesamtale, observationer og tag det på lærermødet. 

Vi bruger i udskolingen desuden læseprøver fra 7. – 9. klasse, hvor vi også kan se, om eleverne er blevet mere fortrolige med forskellige former for læsning. 

Evaluering af læsebånd i skoleåret 2022 – 2023

  • 0. – 1. kl: Evalueringsmetode: Individuelt svar i skema opdelt i felterne: godt/dårlige/det vil vi gerne. Hjælp fra lærere til at udfylde. 

Det er hyggeligt at kunne sidde i læsehulen, i puder og bruge lokalet på en hyggelig måde. Det er vigtigt, at det er gode bøger (nogle bøger er kedelige) De vil gerne være med til at bestemme, hvilke bøger de vil læse. Det er vigtigt, at de store gider lytte. Godt, at have fast makker.

  • 4./5. kl.: Evalueringsmetode: Samtale med eleverne på klassen. 

Her har de fleste elever været glade for læsebåndet sammen med 0./1. kl. De skiftes til at læse for hinanden, de store har hjulpet de små. Der har også været elever fra 4./5. klasse, der hellere ville have læst selv, de sagde, “jeg ville gerne have læst selv, så havde jeg fået læst mere og også en sværere bog, men den forstod de små ikke”. Så vi vurderer det faglige udbytte af læsningen.

  • 1. kl + 6-7. kl: Evalueringsmetode: Observation af eleverne fra lærerne
    Den sociale opgave er observeret som en succes. De små virker glade for de store og omvendt. Alle går til opgaven uden brok.
    Der er ikke det store fælles forløb i undervisningen. De enkelte par kører deres eget forløb.
    Den faglige opgave er observeret med større skepsis. Eleverne arbejder i 1. klasses gule læsebog (Den første læsning), og det er forskelligt, hvor de er nået til. For nogle går det stærkt, andre langsomt.
    Der er altså en faglig påvirkning fra læsebåndet og ud i dansktimen, hvor 1. klasse så ikke befinder sig samme sted i et ellers fælles klassemateriale. 
  • Input fra kombi mellem læsebånd og læseuge. 
    • I læseugen udnyttede vi venskabsklassen og læsebåndet til at producere bogstavrim og præsentere dem for skolen til morgensang. Det gik super fedt og gav stof til eftertanke. Mere af det næste gang.  
  • 3. klasse: Evalueringsmetode: Samtalerunde med klassen. 
    • 3. klasse læste højt fra deres frilæsningsbøger for hver én 8. klasses elev.
    • Dejligt for de små, når de store var entusiastiske lyttere.
    • Svært for de små, når de store var dovne lyttere.
    • 3. klasse følte sig trygge og var stolte over, at kunne læse højt for en ældre elev.
    • 8. klasserne var ofte tålmodige og hjælpsomme til at hjælpe, når en højtlæser gik i stå.
    • Fagligt/socialt udbytte var med læsebåndet meget forskelligt for de 2 venskabsklasser. 3. klasse trænede deres læsning. 8. klasse trænede deres tålmodighed og hjælpsomhed.

      Det fungerede ikke i starten, hvor 3. klasse fysisk bevægede sig over og var besøgende i 8. klasse. De følte sig uvelkomne og turde ikke rigtigt læse. Det gik MEGET bedre, da vi ændrede til, at det var 8. klasse som fysisk kom på besøg i 3. klasse. Så sad 3. klasse klar, og de store kunne hurtigere se, hvor de skulle sætte sig. Bekymret for hvad 8. klasse egentlig fik ud af læsebånd fagligt. Målsætning med læsebånd skal måske være tydeligere. Tydeligt og forskellige mål for de to klasser. Kan disse mål kombineres? Dette kigger vi på i skoleåret 2023 – 2024. 

  • 8. klasse: Evalueringsmetode: Samtalerunde med klassen. 
  1. klasse fik besøg af 3. klasse. Det fungerede, troede vi, godt. Indtil vi fik talt om, at det var meget vanskeligt for 3. klasse, at de faktisk synes, det var ubehageligt. Vi havde så en samtale med klasserne hver for sig om, hvordan man modtager gæster eller er gæst. Herefter besøgte 8. 3. klasse i stedet. Og derefter gik det meget bedre. 3.kl var under tryggere forhold, vante rammer og på deres egne pladser, og de store 8. klasses elever kunne nemmere indgå på ukendt grund med deres styrker i læsning blandt andet. 
  • I starten var det 3. klasse, der læste højt for 8. og efter et par gange ønskede dansklæreren at gøre noget andet. 8. kedede sig markant og 3. forekom presset over præstationen. Vi prøvede derfor et læseforløb med en forfatter, i dette tilfælde Kim Fupz Aakeson, hvor dansklæreren lånte en stor stabel af hans værker på biblioteket, og eleverne i makkerpar læste indtil flere værker og skiftedes til at læse højt. Eleverne blev spurgt i plenum, hvad de synes om forfatteren, hans univers, karaktererne og at læse for hinanden. Der var enighed om, at det var et skørt og makabert univers han stiller op, men at det også var sjovt, utroligt og fantastisk. Kim Fupz Aakesons indhold passer til flere niveauer og appellerer derfor til både store og små fagligt. 
  • Det er hyggeligt med læsebånd, men det er klart vigtigt, at vi bliver mere konkrete på, hvad målet er med det. Eleverne i 8. og 3. har meget til fælles, på den måde, at de store drenge kan enormt godt genkende sig selv i de små drenge. Og det kan meget mere, end vi tror. Der er ingen tvivl om, at de kan få mere ud af hinanden. 

Generelt: Det er vigtigt, at der er tydelige rammer for læsningen fx tryghed i at læse, at man har den samme makker. Vi har i nogle venskabsklasser arbejdet mere med tryghed end andre. Det kommer ikke automatisk af sig selv. Fx i de store klasser, har vi talt om, hvad deres rolle er i forhold til nye læsere (indskolingen) og hvor vigtigt det er at anerkende, det de små kan. Det betyder meget.
Fagligt er det vigtigt at vurdere, hvad de store elever får ud af læsebånd, og hvordan det skal foregå. Næste skoleår 2023 – 2024 vil vi dele op, så læsebånd både er klassevis og i venskabsklasser. 
Hvordan bruger vi mere målbart det faktum, at de store er forbilleder for de små i forhold til læsning?

Evaluering af læseuge for 0. – 5. klasse i uge 10 2022 – 2023:
Fælles mål: At eleverne får løftet deres læseglæde og læsemod.
At de oplever litteraturen gennem kreative og sanselige aktiviteter.

Mål for 1. klasse: Læsemod. Det er ikke farligt eller træls at læse. Vi skal have alle med. 
At eleverne oplever, at de kan hjælpe hinanden.

Evaluering i 1. klasse: Eleverne giver udtryk for, at ugen har været sjov, at alle de forskellige øvelser
 har været gode at arbejde med. De giver ikke udtryk for, at der er noget, der har
 været svært eller kedeligt. Til næste gang skal evalueringsmetoden være
individuel. Den fælles snak er ikke fyldestgørende nok. 

Mål for 0/1. kl: At eleverne bliver bedre til at læse.

At 0. klasse begynder deres første læsning.
At øve sig i at huske, hvad man har læst.

Beskrivelse: Vi holder fast i ugens struktur og rytme, f.eks. morgensang og
 pauser. Dagen byder på forskellige aktiviteter bl.a. boganmeldelse og
 hjemmelæsning med forældre af valgfri bog.

Evaluering i 0/1. kl: Eleverne giver udtryk for, at ugen har været hyggelig. Det var sjovt at høre de
 forskellige bøger og sidst på ugen, så de film med udgangspunkt i læste bøger.

Niveauet har været meget forskelligt hos elever, hvilket også er blevet tydeligere i sådan en uge. Både børn og forældre er blevet mere opmærksomme på højt læsning også derhjemme. Det har været godt. 

Mål for 3. kl: At eleverne opnår en god læseudvikling ved at afprøve forskellige læsestrategier.

At eleverne får et indtryk af at læsning kan være sjovt og nærværende.
At eleverne bliver husket på, hvorfor det er godt at kunne læse.
At eleverne får ideer til, hvordan de selv kan øve sig på at læse fremadrettet.
At eleverne med denne læseuge selv mærker fremskridt.

Evaluering 3. kl: Eleverne fik en læsetest, som det første, om mandag i læseugen. 
Mandag i ugen efter fik de så taget samme test. Mange klarede testen over 25% bedre efter bare en uges intensivt læsning. Alle elever forbedrede sig. Uden undtagelse! Mærkbar forbedring af hurtighed og forståelse. Desuden var ugens bonus at læselyst virkelig fik et boost.

Ugen var forudsigelig og meget struktureret, da vi gennemgik dagsprogrammet hver eneste dag. Og programmet lå fremme i klassen hele dagen, hvor vi løbende fjernede de ting, vi havde arbejdet med. Dette havde en rigtig god effekt. Desuden var der faste korte bevægelses moduler indlagt, samt faste korte moduler til lege. Dette gav fællesskab og hygge følelse som vi tog med over i læsningen. Desuden tog eleverne rigtigt godt imod, at vi læste med kroppen i forskellige stillinger i ugens løb.

Elevernes tilbagemelding var, at det havde været en meget sjov og god uge. Der kom i ugens løb mange udbrud, som bekræftede, at de synes det var sjovt, samt at de havde fået mange nye ideer til, hvordan de ville øve sig fremadrettet.

Forældrene har virkelig været søde til at rose ugen også.
Udfordringer ved ugen: 

Vi blev alle sammen alt for trætte af alt den koncentration!! :0)
Vi havde faktisk ikke tid nok. Eleverne bad selv om en uge mere.
Vi nåede ikke at skrive mange ord eller lave ret meget kreativt. Det havde ellers være at foretrække, at nå lidt mere af disse ting også. Dette ville have suppleret læseudviklingen endnu mere, hvis vi kunne have spillet på alle tangenter samtidig.

Mål for 4./5. kl: At eleverne oplever, at de bliver dygtigere og hurtigere læsere.

At eleverne oplever, at tekster har flere lag.
At eleverne erfarer, at de får en fælles oplevelse ved at læse den samme roman, som de ikke kunne have opnået alene.
At de oplever litteraturen gennem kreative og sanselige aktiviteter.

Evaluering 4./5. kl: Vi måler på læsehastighed. I makkerpar læser de et aftalt kapitel på tid. Give

feedback til hinanden, f.eks. “husk at holde pauser” eller “flot flydende
læsning”. derefter læser de samme kapital igen på tid. Alle makkerpar oplevede
 at tiden forbedres.

Eleverne viser tableau’er i grupper, med dem viser de et handlingsreferat, samt at de kan genkende og huske scener fra bogen.

Som en del af evalueringen lavede de også en foldebog, her skulle de analysere og fortolke bogen. Denne del tog længere tid end planlagt, så ikke alle kom helt i mål med denne del. En anden gang skulle målene her være færre eller niveaudelt i højere grad. Vi vil snakke med eleverne om målene for ugen, så de ved, hvad der arbejdes hen imod. At de præsenterer et kreativt produkt.

Opfølgningsplan
I skoleåret 2023 – 2024 vil vi oprette et danskfagudvalg, der mødes flere gange om året i vores fælles forberedelses tid. Her vil der blive mulighed for at evaluere og følge de forskellige tiltag, der er sat i gang med læsebånd og læseuge, men også fremadrettet at tale om den danskfaglige røde tråd. Vi har også et område som ordblindhed, hjælper vi godt nok der mm.

Venskabsklasser har fokus efter en længere coronaperiode og med baggrund i vores undervisningsmiljøvurdering fra 2021.
Hvad er det og hvad er formålet
Venskabsklasser er ofte en ældre klasse, der er venskabsklasse med en yngre klasse. Det er en vigtig tradition at arbejde på tværs af klassetrin. Det giver skole sammenhængskraft på tværs og lærer eleverne at tage sig af andre og at vi er forskellige. Under corona oplevede vi, at vi som skole mistede noget af dette. Eleverne følte sig trygge ved deres klasser, men knap så trygge ved skolens som helhed.
Venskabsklasser i skoleåret 2023 – 2024
0.klasse med 6. – 7. klasse
1. -2. klasse med 4. -5. klasse
2. klasse med 8. -9. klasse.
Det er en tradition på Kassebølle

Handleplan i forhold til venskabsklasser

Vi har erfaret, at hvis venskabsklasser ikke er organiseret, så glemmer vi at bruge det. Derfor har vi i skoleåret 2022 – 2023 valgt, at læsebånd er i venskabsklasser.
Vi er i venskabsklasser fx til emneuger, temadage, til jul følges vi ad i venskabs makkerpar. Læseuge, trimdag, gaver til hinanden, fællesspisning, besøg i hverdagen. I de faglige timer fx matematikbånd. lade de store forklare matematik for de små. 

Venskabsklasser i læsebånd – formål og evaluering.  
Formålet er at øve os i at læse højt. At skabe hyggelige stunder mellem store og små, hvor de store hjælper de små, men også, hvor de store oplever, alt det de kan i forhold til de små – både socialt og faglige. 

Evalueringen:
Venskabslæsebånd i 0. – 1. kl og 4. – 5. klasse. Her har de fleste elever fra 4. – 5. klasse været glade for læsebåndet sammen med 0./1. kl. De skiftes til at læse for hinanden, de store har hjulpet de små. Der har også været elever fra 4./5. klasse, der hellere ville have læst selv, de sagde, “jeg ville gerne have læst selv, så havde jeg fået læst mere og også en sværere bog, men den forstod de små ikke”. Så vi vurderer det faglige udbytte af læsningen.

Venskabslæsebånd i 1. kl + 6-7. kl: Evalueringsmetode: Observation af eleverne fra lærerne

  • Den sociale opgave er observeret som en succes. De små virker glade for de store og omvendt. Alle går til opgaven uden brok. 
  • Der er ikke det store fælles forløb i undervisningen. De enkelte par kører deres eget forløb.
  • Den faglige opgave er observeret med større skepsis. Eleverne arbejder i 1. klasses gule læsebog (Den første læsning), og det er forskelligt, hvor de er nået til. For nogle går det stærkt, andre langsomt. 

Venskabslæsebånd i 3. kl + 8. kl:

  1. klasse læste højt fra deres frilæsningsbøger for hver én 8. klasses elev. Dejligt for de små, når de store var entusiastiske lyttere. Svært for de små, når de store var dovne lyttere. 3. klasse følte sig trygge og var stolte over, at kunne læse højt for en ældre elev. 8. klasserne var ofte tålmodige og hjælpsomme til at hjælpe, når en højtlæser gik i stå.

Fagligt/socialt udbytte var med læsebåndet meget forskelligt for de 2 venskabsklasser. 3. klasse trænede deres læsning. 8. klasse trænede deres tålmodighed og hjælpsomhed.

Det fungerede ikke i starten, hvor 3. klasse fysisk bevægede sig over og var besøgende i 8. klasse. De følte sig uvelkomne og turde ikke rigtigt læse. Det gik MEGET bedre, da vi ændrede til, at det var 8. klasse som fysisk kom på besøg i 3. klasse. Så sad 3. klasse klar, og de store kunne hurtigere se, hvor de skulle sætte sig.

  • Bekymret for hvad 8. klasse egentlig fik ud af læsebånd fagligt.
  • Målsætning med læsebånd skal måske være tydeligere. Tydeligt og forskellige mål for de to klasser. Kan disse mål kombineres? Dette kigger vi på i skoleåret 2023 – 2024. 
  1. klasse: Evalueringsmetode: Samtalerunde med klassen. 

Der var enighed om, at det var godt at tage et forfatterskab eller en forfatter fx Kim Fupz Aakesons indhold som passer til flere niveauer og appellerer derfor til både store og små fagligt. 

Det er hyggeligt med læsebånd, men det er klart vigtigt, at vi bliver mere konkrete på, hvad målet er med det. Eleverne i 8. og 3. har meget til fælles, på den måde, at de store drenge enormt godt kan genkende sig selv i de små drenge. Og det kan meget mere, end vi tror. Der er ingen tvivl om, at de kan få mere ud af hinanden. 

Venskabslæsebånd generelt: 

Det er vigtigt, at der er tydelige rammer for læsningen fx tryghed i at læse, at man har den samme makker. Vi har i nogle venskabsklasser arbejdet mere med tryghed end andre. Det kommer ikke automatisk af sig selv. Fx i de store klasser, har vi talt om, hvad deres rolle er i forhold til nye læsere (indskolingen) og hvor vigtigt det er at anerkende, det de små kan. Det betyder meget.
Fagligt er det vigtigt at vurdere, hvad de store elever får ud af læsebånd, og hvordan det skal foregå. 

Næste skoleår 2023 – 2024 vil vi dele op, så læsebånd både er klassevis og i venskabsklasser. 

Hvordan bruger vi mere målbart det faktum, at de store er forbilleder for de små i forhold til læsning? Det har vi fokus på i skoleåret 2023 – 2024. Så vi får lavet en tydeligere vurdering af, hvad vi vil med det for os selv og eleverne.

Venskabsklasser på lejrskole maj 2023

Beslutningen blev, at arbejdet i venskabsklasser på lejrskolen ikke skulle foregå. Ej heller fokus på de nye klassesammensætninger til kommende skoleår. I stedet for blandede vi hele skolen på kryds og tværs. I mixede hold, i forhold til interessefællesskaber og også de enkelte klasser alene.

Hele skolen blev blandet, så elever og voksne skulle lære at kende hinanden på tværs for at opnå, at eleverne blev mere trygge ved hele skolen og ikke kun kendte deres egne klassekammerater.

Vi har bla. andet arbejdet med at skulle lære hinanden at kende på kryds og tværs:
 Busturene
Spisning i forsamlingshus
Orienteringsløb
 Gåture
 Indkøbsture
 Badeture
 Moesgaard museums besøg.

Evaluering af disse tiltag
Vi opnåede at se, at eleverne begyndte at søge hinanden, kende hinandens navne og kramme med hinanden på tværs af klasser. Fællesskabsfølelsen blev virkelig vagt på sådan en lejrskole.
Vi har haft stor succes med turen.

Tanker vedrørende skolefællesskab og venskabsklasser på lejrturen:

  • Det fede ved en lille skole er, at vi alle sammen kan være på samme sted. På den måde får alle klassetrin unægteligt noget med hinanden at gøre på et eller andet plan. Det lykkedes vi med, og det skal vi fortsætte med.
  • Det lykkedes os at tænke blandet fællesskaber (store og små) i spisesalen, ved orienteringsløb og for så vidt også i busturen ud og hjem. De sad ikke alle sammen og isolerede i sektioner, men de var blandet og kunne opleve de andre børn i den sammenhæng. Vi kunne godt udnytte den situation meget mere. For eksempel ved at lave et indslag, hvor de skulle arbejde sammen med deres store/lille-ven, eller hvor de skulle blandes på en anden måde. En busturs-quiz?
  • På udflugterne til Den Genfundne Bro og Moesgaard, kunne vi også godt udnytte situationen bedre, med henblik på venskabsklasser. De skulle måske i venskabspar, opleve en specifik del af museet sammen og kunne fortælle om det på et andet tidspunkt?

Opsummering:
Lejrskolen er meget givende for skolefællesskabet og vil uden tvivl skabe større tryghed og samhørighed blandt store og små. Det kunne dog godt udnyttes meget mere, hvis det altså er vores fokus med turen blandt andet. 

Generel evaluering af arbejdet med venskabsklasser.
Hvordan er det lykkedes os?
Når vi ser børnene sammen til morgensang og i pauserne, så ser vi en god sammenhængskraft mellem børnene på kryds og tværs. De er gode til at støtte og trøste hinanden i pauserne, hvis der opstår konflikter eller problemer. 

Vores aktiviteter i venskabsklasserne hjælper, eleverne kender hinandens navne og måder at være på, det gør dem mere trygge i deres hverdag. De store bliver mere tålmodige og omsorgsfulde. De små er trygge ved de store og tør spørge om hjælp.

Vi skal fremadrettet gøre mere af.
Ved kalendergennemgang huske at få integreret venskabsklasserne.
Vi skal vurdere det faglige udbytte fx at læsebånd, når det er i venskabsklasser. Tydelige mål med det.
Fastholde traditionerne omkring venskabsklasser fx til trimdag, læsebånd, kirke og andet.
Vi kan brede emnet ud – så fra venskabsklasser til fokus på vores skoles sammenhængskraft i det hele taget. Vi har flere traditioner omkring samarbejde på tværs af klassetrin. Fx byder alle klassetrin vores (førskolebørn) Grønærterne velkommen med en gave, som kan være aktiviteter, en sang, en gave mm.

Opfølgningsplan
I skoleåret 2023 – 2024 vil vi på lærermøder og i planlægningsfasen af forskellige arrangementer fx emneuge, temadage og andet tænke venskabsklasser ind og fortsat evaluerer på det. Vi forventer dette år at brede det mere ud. Så vi fokuserer på vores traditioner generelt at samarbejde på tværs af klassetrin. 

2: Evaluering af den enkelte elevs udbytte af undervisningen jf. § 1b stk. 2
På Kassebølle Friskole evalueres den enkelte elevs udbytte af undervisningen i et nært samarbejde mellem hjem og skole.

  • Forældresamtaler
    Forældresamtalerne danner grundlag for vurdering og evaluering af barnets faglige – sociale – og personlige udvikling og samtalerne prioriteres højt i forhold til skolens kultur, hvor det nære samarbejde mellem hjem og skole er en væsentlig del af skolens værdigrundlag. Samtalen danner baggrund for fælles tiltag, der fremover støtter barnets udvikling på de tre hovedpunkter. Der aftales en opfølgende evaluering efter behov.
  • Elevsamtaler
    Formålet med elev samtalerne er at sætte fokus på det enkelte barns personlige og sociale trivsel både i skole – og familiemæssige sammenhænge. Elevsamtalerne danner baggrund for udarbejdelse af fremtidige målsætninger på det personlige, sociale og faglige plan og evaluering af de aftalte målsætninger foretages ved hjælp af samtale mellem lærere og elev med jævne mellemrum.
  • Vi benytter også elevsamtaler eller spørgeskemaer i forbindelse med vores UMV.
  • Forældremøder
    Forældremøderne er det forum, der er medvirkende til at skabe et godt klasse – og skolemiljø samt evaluering af ovennævnte. Forældrene inddrages helt naturligt i de beslutninger, der har betydning for klassens trivsel og arrangementer, der kan fremme fællesskabet både blandt elever, forældre og lærere. Se videre skole/hjem samarbejde ang formålsdebatmøde med mere.
  • Det daglige skole/hjem samarbejde
    Med baggrund i skolens værdigrundlag er det nære og tillidsfulde samarbejde mellem hjem og skole af stor betydning for evaluering af det enkelte barns sociale og personlige trivsel samt indlæring. I praksis betyder det, at lærere og forældre helt naturligt kontakter hinanden efter behov, og aftaler målsætning, handleplaner og opfølgning for det fremtidige samarbejde, men også med respekt for privatliv og at man lader sagens vigtighed afgøre frekvensen af henvendelser.
  • Prøver og tests
    For at sikre at eleverne får det optimale udbytte af undervisningen, foretager skolen tests, når der skønnes behov for det. Dette sker i samarbejde med PPR. I den daglige undervisning suppleres den dialogbaserede evaluering med skriftlige tests og evaluering interviews, der primært baseres på forståelse af det gennemgåede stof.

 

Det er tradition for at sætte fokus på udvikling af et eller flere af skolens pædagogiske tiltag med baggrund i skolens Vi vælger at sætte fokus på klassetrivsel

3: Kassebølles undervisnings-miljøvurderingUMV 2022 + 2023

Der er fire faser i en undervisningsmiljøvurderingen:

  • Kortlægning af uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø
  • Beskrivelse og vurdering af kortlægningen
  • Udarbejdelse af en handlingsplan for hvordan I vil forbedre undervisningsmiljøet
  • Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen

Resultat fra juni 2023

UVM 2023/24 – Klasse kompasset

I foråret 2023 gennemførte 4.-8. kl. UVM. Den viser tydeligt en tryg og glad elevflok, der føler sig som en del af fællesskabet. Det er vi stolte af, da vi efter Corona kunne forstå at sidste års trivselsundersøgelse, at eleverne følte sig trygge ved deres klasser, men knap så meget en del af skolen. Vores trivselsundersøgelse fortæller også klart, at der ikke opleves mobning på skolen. Vi har i tidligere år haft fokus på kerneværdien: Tryghed. Forårets UVM viser at vi er kommet godt i mål med dette, ligesom vi vil fortsætte det gode arbejde, vi har tilegnet os gennem dette fokus.

I skoleåret 2023/24 vil vi fortsat have fokus på en af vores kerneværdier: Faglighed. 

Vi vil bl.a. arbejde ud fra 4.-8. kl. UVM-besvalelser i foråret 2023. Sådan at eleverne høres, samtidig med at vi optimere fagligheden.

Ud fra UVM har vi særlig valgt at sætte spot på nedenstående:

  • Elevernes medbestemmelse
  • Støtte elever i at genfinde koncentrationen
  • Ro i klassen og hvordan alle kan støtte dette

Dette er valgt, da det var disse punkter, der fra elevernes side blev peget på som problematiske. Det ser vi også som en positiv ting, da det også betyder, at vores elever gerne vil være med i undervisningen og have indflydelse på det, der sker. At de ønsker, at kunne koncentrere sig mere og samtidig opretholde ro i klassen. 

Derfor har vi valgt, at hver klasse skal udarbejde et Klasse-kompas. Et Klasse-kompas er et opslag/plakat, der skal hænge synligt i alle klasser. Det er en samarbejdsaftale mellem klassen og klasselæreren, som de øvrige lærer, samt andre der kommer i klassen kan se og hermed arbejde efter. 

Med dette ønsker vi at sætte fokus på hvilken vej/kurs/udtryk, der er hensigtsmæssigt i klasserummet og i fællesskabet med andre fx hvordan vil vi gerne have vores læringsrum med ro og koncentration. Elever kan se hvad de har indflydelse på og gennem samtale blive klogere på, hvordan deres kurs påvirker andre i klasserummet og hvilken faglighed der understøttes eller ikke understøttes af denne kurs. På den måde er klassens kompas ikke et regelsæt for opførsel, men et dynamisk samtale værktøj så eleverne arbejder med deres faglighed samtidig med at flere punker fra forårets UVM understøttes. 

Vi har ikke valgt en fast skabelon til klasse kompasset, så de enkelte klasser og klasselæreren kan frit designe hvilket udtryk der passer til dem, på denne måde får eleverne medbestemmelse. Det er samtidig vigtigt for os, at eleverne er klar over, hvad de har indflydelse på og hvordan. Fx til Rugekasse eller kor/debat, klassedøgn og andre aktiviteter.                                                                    

Resultat fra juni 2022
Vi har taget de resultater ud, der særligt vakte opsigt, og som vi vil handle på i det kommende skoleår. Øvrige svar ser fine ud. Der er generelt stor tilfredshed.

Tryghed:

Er du glad og tryg for at gå i skole?  70% svarer ofte og tit + eleverne er mest glade og trygge for deres klasser.

Handleplan:

Det er vigtigt, at vi fortsat efter corona arbejder med venskabsklasser, morgensang, temadage og emner, hvor vi blander eleverne på tværs og de igen føler tryghed ved skolen som helhed.
Her har vi haft fokus på venskabsklasser. Hvad har vi gjort og hvordan er det gået?
Lejrskole – hvem skriver noget om det? Diana, Katrine, Trine

Faglighed: 

Bliver du forstyrret i undervisningen, så det er svært at lære noget?
50% svarer ja til dette og det er for meget.
Vi arbejder med klasseledelse – afventer Mortens evaluering og ellers evaluerer vi selv i klasserne. 

Handleplan: 

Vi arbejder fortsat med klasseledelse og elevens egen indsigt, samt evaluere løbende med eleverne på dette område. Vi arbejder desuden med det i vores team-samarbejde og involverer vores forældrene. 

Vi vil også i højere grad arbejde med elevernes egen indsigt i deres egenlæring,  læringsstrategier og medansvar. Hvordan lærer de bedste alene og i samarbejde med videre.
Dette har mere fokus i næste skoleår med metoder mv – Hvordan har vi arbejdet med evaluering i dette skoleår? Hvem skriver noget om det? Vi har haft fokus på, at eleverne er opmærksomme på deres egen læring. Det har vi gjort ved at spørge dem, “hvad har du lært i dette forløb?” Vi giver dem tid til at reflektere over det, både i grupper og alene. Vi har bl.a. lavet det som evalueringsplakater, så de kan hænge synligt i en periode.

Eleverne oplever undervisningen meget varieret 80 %
40 % af vores elever siger deres mening, hvis de er utilfredse.