Kære børn og forældre i 0. kl.

Sikke en fantastisk uge😄. Dejligt at være i klassen i en HEL uge, med god tid at være sammen med de skønne unger🤩

Ugen der er gået: uge 39:

Emneugen om KROP OG SUNDHED er gået godt og tiden er fløjet af sted. Vi har leget med faldskærm, bevægelsesporte, agility stige samt spillet et gribe/kaste spil med velcro. Det har bare været sjovt og ungerne er gået til den!

I klassen har vi arbejdet med navnene på kropsdele og talt hvor mange tænder der indtil nu er tabt i 0. kl. 

Der har også været fællesaktiviteter på tværs af klasserne, bl.a. Folkedans og tid i fællesgrupperne fra morgensangs bænkene.

I den sidste time på dagen har vi lavet mindfulness, her har børnene ligget på underlag på gulvet og slappet af, mens de har hørt kropsscanninger. Det har de også været gode til, nogle er endda faldet i søvn.

Jeg opfordrede jer til, at der i ugen ikke skulle være sukkerholdige ting i madpakkerne. Det har i bare gjort super godt alle sammen. Tak for det – og ved i hvad ?? Ungerne har ikke klaget over, at det ikke var med. Så måske det er værd at overveje når madpakkerne i fremtiden skal laves🤷 Det er op til jer.

Ugen der kommer: uge 40:

Normalt skema, dog får klassen om onsdagen besøg af skolens tilsynsførende Henrik. 

Om torsdagen vil der være vikar i sidste time, da jeg er i 3. kl. til et projekt med dem.

I ugen skal vi arbejde med bogstaverne b, t og e.

Legetøj er ok om onsdagen.

Ugen efter igen: uge 41:

Almindeligt skema mandag – torsdag.

Vi skal arbejde med bogstaverne: n, a og k.

Fredag er der skolernes motionsdagsdag. Mødetid 8.00-11.30. 

I år på Kassebølle skal børnene være med til et stjerneløb og et “6-dagsløb”. Begge dele er i de grupper børnene sidder i til morgensang. De spiser også i de grupper. 

Derfor er det vigtigt, at børnene denne dag har en lille rygsæk til mad og drikke, da tasken skal med rundt på de to løb. En stor skoletaske er træls for mange børn at bære hele dagen. 

Børnene har fri 11.30, men børnene må gerne blive. Frem til 13.00 hvor Fritteren åbner, vil der være legetid. I legetiden er det Katrine og jeg, der er sammen med børnene.

Den lille pause, fra 9.40-10.00:

Børnene må gerne have rulleskøjter eller løbehjul med, som de kan lege med på multibanen. Ved begge dele er hjelm et krav, og ved rulleskøjter er håndledsbeskyttere også et krav. Andet sikkerhedsudstyr er op til jer.

Morgensang efter efterårsferien:

Efter ferien skal børnene sidde sammen med deres klasse til morgensang, 0. klasse skal sidde på den forreste bænk. Det er bl.a. for at vi lettere kan øve korsange til skolens åbent hus d. 7. november, hvor alle skolens elever synger for forældre til en koncert ca. kl 15.30.

HUSK:

Så sørg for regntøj, gummistøvler, skiftetøj m.m. Da det kan være vådt udenfor i pauserne.

Det er en god ide, hvis i sender hjemmesko/sutsko med jeres barn.

God weekend🙂

De bedste hilsner fra Louise