Kære forældre

Det har været en lidt amputeret uge, da jeg har været syg det meste af den, men nu er jeg frisk og klar til denne som vi tager som emneuge. 

Her er der fokus på krop, trivsel og psyke, og i udskolingen har vi idag arbejde haft samtaler om hvad der kan gå os på, hvad vores grundlæggende behov som mennesker er (Maslows behovspyramide), samt fået overblik over hvordan en uge ser ud som teenager, og om det her er muligt at sætte nogle små udfordringer ind, såsom at komme ud at gå et kvarter hver dag, lægge telefonen fra sig en time inden sengetid og se sine venner oftere. 

Vi arbejder videre i denne kategori i morgen hvor vi arbejder med kost og sundhed samt grundlæggende førstehjælp. 

Undervejs i ugen skal klassen være på hold der spænder på tværs over alle klassetrin og i 8.-9. kommer hver elev til i et mindre team, at stå for nogle aktiviteter. Disse tilrettelægger vi i morgen bl.a.. 

Alle dage er fra 8:00 – 13:35, hvor vi starter med morgensang og øver diverse numre op til åben skole her i oktober. 

Jeg håber I har haft et godt jævndøgn og nyder de varme dage

Venlig hilsen

Jakob Solkær Pedersen