Kære forældre
Vi har haft endnu en god uge i 0. klasse. Vi har gang i mange ting – fra biller til bogstaver, matematik og musik og meget andet. Alle hænger i og gør deres bedste. Det er er en fornøjelse at være med til! Der er altid noget på spil – for børnene hver især og for vores klassefællesskab – som stadig fordrer meget opmærksomhed. Heldigvis har vi den bedste øvebane, fordi børnene holder af hinanden og deres klasse og alle føler sig trygge og godt tilpas; Virkeligheden er jo al tings prøve ;D
Hvis man dykker ned i skoletasken, vil man i denne uge kunne finde en fiks og færdig hare-bog og en lille fin invitation til fødselsdag fra Alva, Ingrid og Linus.
Legesager og bamse-besøg
Jeg vil stadig appellere til at I hjælper jeres børn med ikke at tage diverse bamser og dimser og legesager med i skole. Det giver altså for meget uro og konflikter, så vi har det bare bedst uden;)
Til gengæld har jeg aftalt med børnene at det er ved at være på tide at vi holder en rigtig hyggelig bamsedag i klassen; det bliver på torsdag i den kommende uge. Aftalen er at man må tage sin bedste bamse-ven med og så fylder vi dagen med sjove og hyggelige bamse-aktiviteter – og spiser bamse-boller til – Nøjh hvor vi glæder os 😀
Døde dyr
Hvis nogen af jer tilfældigvis kommer til at ligge inde med et større eller lidt mindre vildt pattedyr eller en fugl (størrelsen omtrent mellem hare og høne – mus og spurve er lidt for små) så lad mig det gerne høre. Jeg vil nemlig gerne lave en ”dødekasse” med børnene, hvor vi kan følge processen når et dødt dyr bliver nedbrudt i naturen.
Efteråret er her…
– og det er skønt! Det betyder også at det er vådt i græsset om morgenen og temperaturen kan skifte meget i løbet af en dag. Tjek gerne op på garderoben. Der er brug for ekstra varme trøjer/jakker, regntøj, gummistøvler og mere end et par ekstra tørre sokker
Lejrskole maj 2027
I maj måned ( og der er jo stadig lææænge til ;D) tager ALLE Kassebøller jo afsted sammen på lejrskole, og denne gang går turen til Samsø Frie Skole, der i samme periode kommer og bor på vores skole. Indskolingen skal være afsted fra onsdag d. 12.5 – fredag 14.5. Der kommer selvfølgelig langt mere info, når vi nærmer os. Vi har allerede kigget på Danmarkskortet i klassen og fundet Samsø og snakket lidt om hvad det vi sige at være afsted på lejrskole. Det blir godt!
Det var lidt af hvert herfra – rigtig god weekend til jer alle
Brit
Noget af det der kommer snart…
Torsdag 1.10.; bamse-dag i klassen
Fredag 9.10.; Trimdag og fødselsdag i bålhuset kl 11.30
Uge 42; Efterårsferie
Tirsdag 27.10. tema/krea-dag (i forb. Med åbent hus)
Fredag 30.10.; Pædagogisk dag med Camille, Tonny og Connie
Torsdag 5.11.; Åben skole
Tlf.: 62 51 15 57
Kontortid: 8.30 - 12.00
Mail: skoleleder@kassefri.dk
Tlf.: 31 78 50 71
Tlf.: 54 58 96 17
FØLG OS PÅ FACEBOOK
Kassebølle Friskole
Kassebøllevej 7
5900 Rudkøbing
Kontortid: 8.30 – 12.00
TLF: 62511557 CVR: 26091411
Sommerfuglen og Fritteren
Tlf.nr. 31785071
Skolens bankkonto reg. 8401 kontonummer 0001075938
Skoleleder: Bitten Guldbjerg: skoleleder@kassefri.dk
Kontor: kontor@kassefri.dk
Souschef: Dorte Jensen: dorte@kassefri.dk
Bestyrelsen: bestyrelsekassebollefrisko
Kassebølle Friskole er en gammel og traditionsrig friskole, beliggende på midten af Langeland, fantastisk placeret i landlige omgivelser tæt på skov, strand og vand, og alligevel kun få minutters kørsel fra Rudkøbing. Her har vi rod, herfra vores verden går.
Kassebølle Friskole har ca. 100 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse i indeværende skoleår samt egen skolefritidsordning. Skolen har siden 2003 haft overbygning, og som følge af dette tilbyder vi folkeskolens afgangsprøve.