Kassebølle friskoles børnehus oprettet efter friskolelovens § 36 a og dagtilbudslovens § 20
Bilag til Kassebølle friskoles vedtægt

§ 1

I henhold til § 1 i Kassebølle friskoles vedtægt har friskolen efter godkendelse i Langeland Kommune hjemmel til at drive en privatinstitution efter reglerne i friskoleloven og dagtilbudsloven. Friskolens bestyrelse udgør således den ansvarlige bestyrelse for den selvejende institution, der omfatter såvel skole som børnehus. Dette sker på grundlag af den vedtægt, som Undervisningsministeriet har godkendt med udgangspunkt i friskoleloven, og som forældrene på friskolen på hinanden 2 følgende gange har stemt ja til. 

§ 2

I henhold til bestemmelserne i dagtilbudslovens § 14 skal forældrene i børnehuset have adgang til at få oprettet en forældrebestyrelse med et flertal af valgte forældre. Forældrebestyrelsen nedsættes i henhold til bestemmelserne i dette bilag til friskolens vedtægt, og forældrebestyrelsen skal varetage sine opgaver inden for det formål og værdigrundlag, der er fastsat i skolens vedtægt. De har blandt andet påtaleret og skal høres ved ting vedrørende Børnehuset, men har ikke bestemmelsesret . Forældrebestyrelsen kaldes herefter for Forældrerådet.

§ 3

Friskolens formål i vedtægten for børnehuset, skal i forhold til driften af børnehuset ses i lyset af følgende: Børnehuset skal opfylde læringsmålene i dagtilbudsloven og de til enhver tid gældende mål og rammer for børns ophold i dagtilbud, herunder de krav som langeland kommune stiller i henhold til kravspecifikationen. Børnehuset opfatter sig som et bidrag til kommunens samlede og forebyggende tilbud til børn. Den vil i samarbejde med forældre, børn og friskole skabe hjemlige trygge rammer, der fremmer børns udvikling, trivsel og selvstændighed. Børnehuset lever op til de krav kommunen sætter om at tage lige del i optagelse af børn med udfordringer og særlige behov og kan på lige fod med kommunens øvrige institutioner søge og få hjælp og sparring af fagrelevant personale og sparringspartnere. 

Målsætningen for børnehusets pædagogiske virke tager udgangspunkt i børnenes alder og udvikling, idet arbejdet tilrettelægges i tæt forståelse og samarbejde med forældrene.

Børnehuset står åben for alle børnefamilier uanset race, religion, køn og politisk anskuelse, såfremt forældrene kan tilslutte sig børnehusets formål, ideologi og arbejdsmåde. Det pædagogiske arbejde skal medvirke til børnenes opvækst og læring i forhold til medleven i et samfund med frihed og folkestyre. Er der flere børn der søger ind i børnehuset end der er pladser, optages børnene på venteliste. 

Venteliste og Optagelse: kan ske ved at henvende til børnehusets daglige leder eller skolens kontor. Man har anciennitet fra den dag af man aflevere indmeldelsesblanketten. Før indmeldelsesblanketten udleveres, skal man deltage i en rundvisning og en samtale med børnehusets daglige leder. 

Hvis der ikke er en ledig plads på det tidspunkt man ønsker sit barn optaget i børnehuset, kan man komme på en venteliste. Vi opkræver hertil et venteliste gebyr på 500 kr. gebyret tilbagebetales ikke. Er der flere på ventelisten gælder følgende:

Det er altid børnehavens daglige ledelse der tager en beslutning ud fra følgende: 

  • Søskendegaranti
  • Dato for optag på venteliste/betaling af gebyr
  • Antal børn i den årgang man ønsker barnet optaget i 
  • Tidspunkt man ønsker opstart.  

Udmeldelse skal ske skriftligt ved udfyldning af børnehusets blanket, og kan ske til den 1. i den næstkommende hele måned. 

§ 4

Forældrerådet består af 7 medlemmer, hvoraf 4 skal være forældre til børn i børnehuset fordelt mellem vuggestue gruppe og børnehavegruppe samt en fra fritter delen. Herudover består forældrerådet af en repræsentant for kassebølle friskoles bestyrelse og en medarbejderrepræsentant uden stemmeret. Den daglige leder for børnehuset deltager i forældrerådets møder, men er ikke medlem af bestyrelsen.

stk. 2.

Forældrerådet skal sammensættes af 5 medlemmer valgt af og blandt børnehus forældrene, en ledelsesrepræsentant udpeget af friskolens bestyrelse og en medarbejderrepræsentant valgt af og blandt medarbejderne.

stk. 3.

Medlemmer af forældrerådet vælges for ét år. De fem forældrerepræsentanter vælges på et årligt valgmøde inden udgangen af august måned. Det samme gælder for valg og udpegning af øvrige bestyrelsesmedlemmer.

stk. 4.

Genvalg kan finde sted. Det vælges hvert år mindst 2 suppleanter for de forældrevalgte medlemmer af forældrerådet. Forældrerepræsentanter skal udtræde af forældrerådet, når de ikke længere har børn i børnehuset.

§ 5

Forældrerådet konstituerer sig selv med en formand, næstformand og sekretær. Formanden skal vælges blandt forældrerepræsentanterne, og er  ansvarlig for bestyrelsens indkaldelse og udarbejdelse af dagsorden. Beslutninger træffes med almindeligt flertal. Der føres protokol over forældrerådets beslutninger. Referater hænges op så alle forældre kan følge med. 

stk. 4.

Den daglige leder af børnehuset er ansvarlig over for friskolens bestyrelse og friskolens leder. Den daglige lederes opgaver og ansvarsområder i den samlede organisation udarbejdes i samarbejde med skolens leder. Den daglige leder skal i samarbejde med forældrerådets formand medvirke til forberedelse af møder i forældrerådet og forelægge emner til drøftelse.

§ 6

Forældrerådet skal fastsætte principper for børnehusets daglige virksomhed og for anvendelse af den budgetramme, som friskolens bestyrelse i samarbejde med den hele ledelse, har fastsat til opfyldelse af de mål og rammer, der overordnet er bestemt ved aftalen med kommunen og ved bestyrelsens prioritering af opgaverne på den samlede selvejende institution. Det nyetablerede børnehus skal tilgodeses i forhold til de sociale øvrige aktiviteter der foregår ex. også legestuen, samt manglende tiltag i forhold til opstarten.  

stk. 2.

Forældrerådet har indstillingsret, når friskolens bestyrelse skal ansætte daglig ledelse og personale, der primært skal arbejde i Børnehuset. Forældrerådet har i øvrigt udtaleret i forhold til alle relevante spørgsmål, og der skal aftales, hvordan udtaleretten udøves i forhold til skoleleder og friskolens bestyrelse.

stk. 3.

I samarbejde med børnehusets ledelse og medarbejdere medvirker forældrebestyrelsen ved udarbejdelse af årsplan for det kommende år. Årsplanen skal indeholde overordnede pædagogiske mål, pædagogiske principper, læreplan, konkrete pædagogiske aktiviteter samt mål og handlingsplan for inddragelse af forældrene i institutionens liv og virke. Div. samarbejdspartnere i hverdagen. 

§ 7

Den overordnede ledelse af børnehuset varetages af friskolens bestyrelse. Denne træffer endelig beslutning om ansættelse og afskedigelse af personale, regler for optagelse i børnehuset, regnskabs- og budgetforhold, løn- og overenskomstforhold, regler for udmeldelse af børn og fastsættelse af forældrebetaling samt opkrævning heraf. Det er endvidere friskolens bestyrelse, som træffer beslutning om anvendelse af et eventuelt overskud inden for de rammer, der er udstukket i bekendtgørelse om tilskud til friskoler og private grundskoler m.v. og skolens vedtægt. I tilfælde af børnehusets nedlæggelse vil dette ske inden for rammerne af friskolens vedtægt og den kommunale specifikation af krav, som børnehuset skal opfylde.

§ 8

Kassebølle friskoles børnehus er normeret til maksimalt 32 børn, fordelt på 10 vuggestuepladser ( alderen 0-2,10 år ) og 22 børnehavepladser.  Det forventes at det gennemsnitlige børnetal vil være omkring 28 fuldtids børn. I gennemsnit 4 pladser fordelt over hele huset, der delvist er holdt ledige til lovmæssigt tilbud om deltidsplads forhold til forældreorlov . børnene i børnehuset er ikke automatisk opskrevet til at fortsætte i friskolen.  Børnene kan blive på deres plads i børnehuset indtil skolen starter efter sommerferien jævnfør langeland kommunes skriv om opstart på friskole eller privatskole. 

Børnehuset rummer desuden skolens fritter børn. På nuværende tidspunkt er der 15 børn i alderen 6-11 år. Dette tal kan variere og ligeså vil der være yderligere lokaler der kan tages i brug til denne gruppe da den ikke er underlagt samme regler som øvrige børn i børnehuset

Institutionens ugentlige samlet åbningstid er mandag til torsdag 6.30-17.00 og fredag 6.30- 16.00.

§ 9

Kommunen fører tilsyn med børnehuset efter reglerne herom. Skolens årsregnskab, hvoraf børnehaven optræder som en selvstændig afdeling, indsendes til Langelands Kommune hvert år, efter gældende regler. 

§ 10

Dette bilag til friskolens vedtægt skal forelægges Langelands kommune til godkendelse. Ændringer besluttes i friskolens bestyrelse efter høring i forældrerådet.

Pris for en plads i børnehuset er pr. dec. 2019 sat til :

0 – 2,10 år vuggestuegruppen   3100 kr

2,10 – 6 år børnehavegruppen  2600  kr

1. – 4. klasse Fritter                      1000 kr