Sommerfuglen er organiseret således
Kassebølle Friskoles bestyrelse er den øverste forældre-valgte ledelse af børnehuset.
Børnehuset har et forældreråd. Skolens leder Bitten Guldbjerg er den øverste pædagogiske leder af børnehuset.
Pia Reuter er pædagogisk leder af Sommerfuglen.
Formål med intuitionen
I vores børnehus arbejder vi med at skabe forbindelse mellem hjem og institution, og skabe en tryg ramme for udvikling af det enkelte barn.
Vi har et godt samarbejde med Friskolen og deler det Grundtvig Koldske værdigrundlag.
Når vi har venteliste, prioriterer vi familier, der vælger at fortsætte på Friskolen og søskendebørn.
Når børnene gennem deres børnehaveliv får kendskab til Friskolen, bliver overgangen til skole lettere og helt naturlig.
Vi arbejder ud fra et årshjul, hvor vi beskriver vores værdier om natur, udeliv, bæredygtighed, musik og teater ud fra de 6 læreplanstemaer.
Vi følger årstidernes skiften og følger de danske højtiderne.
Forældrehåndbog
Under her, i alfabetisk orden, kan man yderligere læse om det pædagogiske arbejde omkring Sommerfuglen, Kassebølle børnehus.
Aflevering
Det er vigtigt, at jeres barn bliver afleveret på en god og rolig måde. Vær altid opmærksom på, at få sagt godmorgen. Vi er selvfølgelig klar til at træde til, hvis jeres barn er ked af det. Tøv ikke med at henvende jer, hvis I har behov for hjælp, og vi ikke lige skulle have set det. I er altid velkommen til at deltage i dagen, morgensamling mm. ligesom en god start på dagen kan være lang såvel som kort.
Vi ser helst jeres barn er hos os inden 9.00, da samling er herefter. Ankommer I midt i samlingen, så vent med at komme ind, til vi er færdige, så gruppen ikke bliver forstyrret.
Afhentning
Sommerfuglen lukker 16.30 mandag til torsdag og kl 16 fredag.
Hvis jeres barn bliver hentet af andre end jer forældre, så husk at informere personalet om dette om morgenen, de skriver det i kalenderen .
I Sommerfuglen ønsker vi, at vores børn i Børnehuset bliver hentet og afleveret af en voksen.
Det er af omsorg for barnet og for at kunne overlevere beskeder fra dagen om barnet, samt sikre at det er en voksne,
der har ansvar for eventuelle udfordringer omkring aflevering eller afhentning.
Det er vigtigt, at I siger farvel til os, så vi ved, at I er gået.
Ansatte og personale
I vuggestuen er normeringen 1 voksen : 3 børn og i børnehavedelen er der 1 voksen:6 børn. Fagfordelingen er 60% uddannede pædagoger og 40% anden uddannelse.
Arbejdslørdage
2 gange hvert år holder vi en arbejdsdag på en lørdag.
Vi begynder kl. 9.00 til kl 14-15.
Personale planlægger dagen. Børnehuset sørger for frokost og drikke.
Det hjælper os, hvis nogle forældre bager kage eller boller til dagen.
Hvis I ikke kan deltage på dagen, kommer der en liste ud med manglende opgaver, hvor man kan skrive sig på. Vi forventer, at alle deltager i fællesskabet omkring at skabe de bedste rammer til vores børn.
I kan forvente at vi griber fat i jer og hjælper jer med at tilmelde jer til aktiviteter på disse dage. Skulle I være forhindrede, så har vi et par andre weekender, hvor I sammen med andre forældre, kan komme og hjælpe, her vil dog ikke være personale eller forplejning.
Bedsteforældredag
Vi holder Bedsteforældredag 2 gange om året. En plantedag i foråret og en jule klippeklisterdag op til december
Her kan jeres barn invitere bedsteforældre med i børnehaven. Bedsteforældrene medbringer en madpakke, som de kan spise sammen med barnet.
Vi sørger for hygge og aktiviteter
Hvis bedsteforældrene ikke har mulighed for at komme, kan det være onkler eller tanter, en reservebedste eller en god nabo. Hvis I ikke har mulighed for det, så sig det til personalet, så tager de voksne sig særligt af barnet denne dag.
Bestyrelsen:
Sommerfuglens øverste ledelse er bestyrelsen på Friskolen.
I Sommerfuglen er der et forældreråd, der bliver valgt på forældremødet i september. Det består af 5 forældre og 2 suppleanter. Forældrerådet er med på råd omkring forskellige pædagogiske tanker og værdier i sommerfuglen. De vil også deltage på evt jobsamtaler og skal høres, men har ikke stemmeret. De har desuden mulighed for at igangsætte arrangementer mm omkring Sommerfuglen.
Forældrerådet holder ca 4 til 6 forældrerådsmøder om året.
Der er generalforsamling en gang årligt på Kassebølle Friskole, hvor Børnehusets forældre også deltager, her er der valg til bestyrelsen. Sommerfugle Forældre har mulighed for at blive valgt ind i bestyrelse på pladser, der er støttekreds valgt eller hvis I har søskende på Friskolen.
Betaling:
Betaling foregår bagud og via PBS. Såfremt betaling ikke indtræffer til tiden, ser vi os nødsaget til at sende en rykker.
Der ydes søskenderabat og økonomisk eller pædagogisk friplads ud fra samme vilkår og principper som i Langeland Kommunes dagtilbud. Friskolen har ligeledes lavet en søskende reduktion, hvis man har barn i både fritteren og Sommerfuglen. Der tilbydes deltidsplads ud fra gældende lovgivning pr. januar 2020.
Læs mere under ”pris og søskende rabatter
Bleer:
I medbringer selv bleer til jeres barn, således er det jer, der bestemmer hvilken slags bleer jeres barn bruger. Vi sørger for vaskeklude.
Børneattest:
Vi indhenter børneattester på alle ansatte og faste frivillige i huset, som medvirker i det daglige arbejde med børnene.
Børnegrupperne:
Vi har 22 pladser i børnehuset
Fra dec. til april er der muligvis flere børn, da vi har glidende opstart af nye børn i forbindelse med, at der er en gruppe børn, der starter i Grønærter i april.
Vuggestuen har 12 pladser.
Vuggestuen er fra barnet er 14 uger til den måned, man fylder 3 år. De fleste børn er dog mellem 9 og 12 måneder, når de starter. Børnehaven er fra 3 år til skolestart.
Der er i langeland kommune før skole start fra april, det år barnet fylder 6 år. Fritter starter også fra her.
Bålhytten:
Vi elsker at lave bål og hugge brænde hertil. Vi snitter, hamrer og tegner
indimellem laver vi mad over bål. Børnene lærer at håndtere økse, kniv og brændekløver.
Deltidspladser:
Vi tilbyder ikke deltidspladser
Eftermiddagsmad:
Sommerfuglen serverer alle dage et lille let eftermiddagsmåltid kl. ca. 14
Vuggestuen spiser i takt med at børnene vågner.
Børnehaven spiser sammen og gerne udenfor. Vi tager hensyn til børnene, vind og vejr og hvepse.
Fastelavnsfest
I 2024 forsøger vi os med et fastelavnesarrangement lørdag d 24.2 fra 9 til 11
Vi sætter rammerne og I møder ind som familie og deltager. Ingen børn uden forældre.
Vi laver fastelavnspynt i børnehavetiden, men selve festen og udklædningen foregår d. 24/2
Ferie og fridage
Sommerfuglen har åbent på alle hverdage, der følger skolens kalender. Dagene omkring Kr. Himmelfartsdag, Grundlovsdag, dage op til påske, vinterferie samt efterårsferien vil der i god tid komme et opslag/ seddel med hjem, hvor der skal skrives, hvornår I holder ferie.
I sommerferien er der fast lukket i 2 uger (i 2024 er det uge 28 og 29) og I opfordrer jer kraftigt til at lægge jeres 3. ferieuge op til lukkeugerne. Dette giver lettere mulighed for at personalet også kan afholde 3 sammenhængende ferieuger og vi undgår at bruge alt for meget vikar.
Der hænger en årskalender i hjerterummet hvor I kan se alle vigtige sommerfugle datoer.
Mellem jul og nytår er der ligeså lukket.
Man har pligt til at meddele, hvornår ens barn holder fri/ferie af hensyn til bemandingen. Hører vi ikke fra jer til seneste dato, betragtes det som ferie i efterårs- jule- vinter- og påskeferien.
Fester:
Vuggestue og børnehave holder hvert år en sommerfest og en julefest. Derudover afsluttes alle emner i huset med en forældrekaffe af den ene eller anden slags.
Forsikring:
Som familie skal I sørge for at have en børneforsikring, der dækker når barnet er i institutionen. Det er også jeres forsikring der dækker, hvis jeres barn laver person- eller tingskade, hvor barnet er personligt erstatningsansvarlig.
Forældreråd:
se punktet for bestyrelse
Forældresamarbejde:
Et godt og tæt forældresamarbejde er fundamentet for et godt børneliv i vores Børnehus.
Vi vil gerne være en forlængelse af hjemmet. Det betyder, at vi i høj grad tilbyder hjemlige og hyggelige rammer, som vi har et stort ønske om, at I forældre også tager del i.
Vi vil altid komme til jer, hvis vi oplever, at vi har brug for at få en snak om jeres barn. Vi forventer på samme måde, at I altid vil henvende jer til os, hvis I har bekymringer eller har brug for en snak.
Vi forventer, at I møder op til forældrekaffe, deltager aktivt i forældremøder og andre arrangementer i Sommerfuglen. Ligeså forventer vi, at I deltager i vores to arbejdslørdage, hvor vi får givet vores fysiske rammer en overhaling.
Vi ser det som et fælles ansvar og en fælles interesse, at I bakker op om disse arrangementer. Det er disse arrangementer der er med til at skabe fællesskab og medansvar.
Fødselsdag:
Når jeres barn har fødselsdag, fejrer vi det sammen i Sommerfuglen til formiddagssamling i den gruppe, hvor jeres barn hører til. Som forældre er I meget velkomne til at deltage, hvis det er muligt.
Når der er fødselsdag, sætter vi flag ved hoveddøren. Vi hejser sammen med barnet det store flag.
Vi finder det fine fødselsdagslys frem og tænder det til samling. Barnet er med til at planlægge hvilke sange, der skal synges til samling. Vi synger fødselsdagssang og jeres barn deler ud.
I børnehavedelen er det enten varm kakao, is eller popcorn i bålhytten og i larverne er der frugtfad.
Dette er noget sommerfuglen giver. Sommerfuglen har også en hjemmelavet gave til barnet. .
Forældremøde med valg til bestyrelsen:
Der afholdes forældremøde to gange årligt. Det er for hele børnehusets forældre.
Efter behov deler vi os i vuggestue og børnehave undervejs.
På skoleårets første forældremøde er der valg til forældreråd (se punktet bestyrelse, hvor det er beskrevet) d
Alle forældre betaler fast årligt til kassebølle Friskoles støtteforening. Dette bevirker, at vi er en lige del af hele Kassebølle Friskole og at støtteforeningen såvel som at være en del af skole også hjælper os med div ex fondsmidler mm. Vi opfordre også til, at I støtter Støtteforeningen, hvis I har et OK tanke kort.
Garderobe
Jeres barn får en garderobeplads, hvor tøj, sko, støvler og tasker skal være. Der skal dagligt være skiftetøj med i en rygsæk og overtøj afstemt efter vejret i en mulepose. Er tingene adskilt, så er det nemmest for os voksne at hjælpe. Det er rareste for barnet, at skifte til sit eget tøj og vores lager af skiftetøj er meget begrænset og kun til nødstilfælde. Det er en STOR hjælp, at der er navnemærker i alt .
Høns:
I sommerhalvåret har
Sommerfuglen en hyggelig hønsegård. I børnehuset bruger vi æggene i pædagogiske aktiviteter.
Familierne tager aktiv del i både pasning af hus, høns, have og i weekenderne de høns på skift. I skriver jer selv på kalenderen i hjerterummet.
Julearrangement:
I december går vi i skoven en dag og fælder juletræ, drikker varm saftevand/kakao og spiser madpakken i granplantagen. Det foregår som en almindelig aktivitet efter gensamling
I december holder vi et julearrangement for børn og forældre.
Til julefesten går vi rundt om juletræet udenfor, måske kommer julemanden forbi med lidt godt til børnene. Der vil være kaffe, saft og æbleskiver.
Kontaktperson:
Når jeres barn starter i Børnehuset, bliver I tilknyttet en kontaktperson, en primærvoksen.
Kontaktpersonen har ansvaret for at følge jeres barns udvikling på nærmeste hold.
Det er også kontaktpersonen, der sørger for at afholde individuelle forældresamtaler.
I er naturligvis også altid velkomne til at kontakte lederen eller det øvrige personale, hvis jeres barns kontaktpersoner ikke er til stede.
Legeplads:
Børnehuset har vores egen legeplads, der er hegnet helt ind og med masser af buske og grønt. Dette for at give tryghed i egne rammer, og for at sikre os mod vejen. Vi har vores egen lille skov, bålhytte, hængekøjer, den store sandkasse, legehuse, køkkenhave osv.
Vi lægger vægt på, at legepladsen har flere rum og kroge, hvor børnene kan lege i fred.
Vi har masser af mulighed for at få besøg af skolebørn og ligeså kan vi gå over til skolens legeplads.
Legetøj:
Legetøj hjemmefra skal blive hjemme. Sommerfuglen har en masse spændende, vi kan lege med sammen og så undgår vi, at noget bliver væk, går i stykker eller ikke må leges med osv. Sovebamser mm er selvfølgelig velkommen til sovebørn, og opholder sig i barnet garderobe, når det ikke sover.
For langt de fleste børn under 6 år, er det meget svært at dele legetøj, derfor bliver det også lidt lettere, når legetøjet er vores.
Vi stræber efter naturligt legetøj, gerne naturmaterialer samt uden kemi. Vi kan godt lide legetøj med mange funktioner.
Vores materialer til kreative aktiviteter er også så kemifri som muligt. Vi tilstræber at det legetøj, vi har, har en gennemtænkt funktion, så vi ikke har ”fyld” legetøj.
Så hvis I påtænker at forære os legetøj, så overvej, om det opfylder ovennævnte kriterier.
Læreplaner:
Via vores årshjul sikrer vi, at vi kommer rundt om de 6 læreplanstemaer. Temaerne lægger sig op af vores overordnede værdier om bæredygtighed, natur og udeliv. Sang, musik og årets gang og højtider.
Derudover griber vi ud efter børnenes interesser og udfordrer dem på forskellige måder, så vi gennem temaet kommer omkring et eller flere af læreplanstemaerne. Læreplanerne kan læses samlet på hjemmesiden.
Mad:
Maden i Sommerfuglen tilstræber vi er så lokalt, nært, enkelt og rent som muligt. Vi dyrker selv og handler på nærliggende gårde. Vi modtager gerne overskuds-frugt fra jeres haver. Vi lever efter LOMA principperne.Læs mere om det på Friskolens hjemmeside.
Vi tilstræber at bruge mindst muligt sukker. Det sukker børn får, vil vi gerne, at I forældre deler med dem. Vi serverer overvejende grøn kost.
Dog følger vi danske traditioner, så når vi holder fester, er det ok med kage, is og godter. På den måde lærer barnet også at skelne mellem hverdag og fest. (se også under fødselsdag)
Dit barn skal have 2 madpakker med. En formiddagsmad og en frokost. og en drikkedunk med vand. Disse bestemmer I forældre selvfølgelig selv indhold af. Vi vil gerne have, at der ikke er slik, kage og tilsvarende. Figenstænger mm er naturligt og ok. Alle indpakkede snacks skal være
Husk, navn på madkassen mv.
Sommerfuglen serverer hver dag et let eftermiddagsmåltid.
Med hjem fra Sommerfuglen:
Hvis jeres barn skal med et andet barn hjem og lege, så husk at sige det om morgenen til personalet.
Morgenmad:
Sommerfuglen tilbyder morgenmad fra kl. 6.40 – 7.30. Den består af boller/brød med smør, ost syltetøj og havregryn. Vi tilbyder grød til de mindst.
Morgensamling
Hver formiddag kl. 9.00 holder vi morgensamling. Her synger vi sange, måske leger en fællesleg og spiser formiddagsmadpakker.
Over en periode synger vi de samme sange for genkendelighed og fordi det er sådan små børn lærer sange godt at kende. Fredag laver vi sommetider teater til samling.
Morgensang
Skolen har morgensang fra kl 8 til 8.15 hver dag.
I øjeblikket deltager vi ikke fra børnehuset.
Nogle gange deltager de største børnehavebørn, når det giver mening i et børneperspektiv.
Natur
Sommerfuglen er medlem af De grønne spirer, som er en gruppe under Friluftsrådet.
Vi er meget optaget af natur- og udeliv. Vi holder høns i sommerhalvåret, dyrker jorden og passer på naturen.
Start og optagelse
For at starte i Sommerfuglen, skal dit barn skrives op. Vi har som regel en venteliste.
Vi prioriterer børn, der har søskende i Sommerfuglen eller på Friskolen, og ønsker at gå på Friskolen efter endt børnehavetid. I kan finde indmeldelsesblanket på hjemmesiden.
Vi kontakter jer, og fortæller om vi har plads og hvornår.
Det er således, at børnene fra vuggestuen næsten fylder alle pladser i børnehaven, så vi har kun ganske få ledige børnehavepladser til børn udefra.
Når I har en plads, aftaler vi med jer, hvordan I ønsker opstarten skal være.Sammen finder vi en model, der giver mening for barnet og jer.
I er velkomne til at besøge os inden I starter op.
I vil få en kontaktvoksen (se dette)
Efter opstart (3-4 måneder) vil vi indkalde jer til en snak om, hvordan I har oplevet opstarten.
Overenskomst:
Personalet er ansat efter BUPL overenskomst under Friskoleforeningen.
Overgangen i Sommerfuglen
Fra vuggestue til børnehave sker overgangen nogle gange helt naturligt ved at barnet selv søger mere ud i børnehaven og på den måde bliver det en glidende overgang, når barnet er klart. Ellers sker overgangen i den måned, barnet bliver 3 år.
Der følger efter behov en voksen med fra vuggestuen. Vi oplever, at barnet somme tider søger lidt tilbage i vuggestuen og det giver vi altid plads til.
Ved overgang fra børnehave til skole, holder vi en lille højtidelig fest for børn og familier, hvor vi tager afsked med de kommende skolebørn. Skolebørnene får overrakt billeder og der vil være en lille tale til hvert barn.
Dette vil foregå i forbindelse med et forældrekaffe arrangement en eftermiddag.
Pris
se under praktisk info og pris (link)
Taksten for at have sit barn i Sommerfuglen er fra jan. 2023 er:
Vuggestue: 3.200kr
Børnehave 2.600kr
Fritter: 1.000kr.
Samarbejde:
Vi arbejder tæt sammen Friskolen
Vi samarbejder med nærmiljø og andre børnehuse. Vi besøger af og til Skattekisten på Strynø, et børnehus som vi deler værdier og begejstring for det grønne flag med. Og de besøger os.
Vi er gode venner og udveksler med Tullebølle Spejderne og deres familie spejdergruppe, som også holder til i Sommerfuglen en gang imellem.
Vi bliver også inviteret til arrangementer i kirkerne og på biblioteket.
Samtaler:
Vi tilbyder en samtale 3 til5 måneder efter start, hvor vi drøfter barnets trivsel, sprog, kammeratskab o.a. Barnet er ikke til stede ved samtalen. Vi står altid til rådighed for yderligere samtaler, hvis I/vi føler, der er behov.
Vi holder en overgangs samtale med jer, inden jeres barn starter i skole.
Til samtaler tager vi udgangspunkt i en dialog model fra “hjerne og hjertet”, som er en pædagogisk online platform, som vi bruger til at holde et godt blik på barnets udvikling og trivsel.
Solcreme og sommer:
Når foråret nærmer sig og solen får magt, skal I huske at smøre jeres barn hjemmefra om morgenen. Vi smører børnene med solcreme, når vi har spist madpakker. I skal ikke medbringe solcreme, medmindre jeres barn er allergisk over for nogle solcreme produkter.
Vælger I at jeres barn ikke skal bruge solcreme, så støtter vi dette valg og opfordrer til anden solbeskyttelse (tøj), da vi er meget ude.
Vi køber solcreme, der er mindst astma/allergi mærket og faktor 30. Jeres barn skal medbringe en sommerhat eller kasket med navn i.
Sommerfest
I august holder vi sommer- og høstfest for børn, forældre og søskende.
Det er et stort arrangement med boder og optræden.
Sovebørn
I vuggestuen medbringer I selv dyne og pude, godkendt sele og barnevogn mm.
Alt medbringes på eget ansvar. I har ansvaret for at barnevognen er i orden, luft i dæk og bremser skal virke for barnets sikkerhed.
Vi følger barnets søvnmønster. Vi putter barnet, når det er søvnig og vækker ikke barnet fra lur. Det foregår i samarbejde med jer.
Børnehavens mindste børn har en dyne, sovepose eller lign med til fælles hvilestund efter frokost. Omkring kl 13 begynder vi at rumstere i rummet hvor børnehavebørnene hvilser sig og nogle vil derfor vågne her.
De større børn har stille aktiviteter i timen efter frokost.
Sprogscreening
I langeland kommune har man vedtaget at screene alle 3 årige i en sprogtest.
Vi tilbyder at lave en sprogscreening af jeres 3-årige barn, således, at vi kan vurdere, om jeres barn har behov for støtte til sproglig udvikling. I vil naturligvis blive inddraget i det,og modtage svaret fra screeningen i en forældresamtale.
Det er Sommerfuglens voksne der selv står for sprogscreeningen, så det foregår som en tryg og hyggelig måde. Vi benytter os af sprogtesten, der ligger på den pædagogiske portal “hjernen og hjertet”.
Studerende
Sommerfuglen er åbne for at modtage studerende fra alle seminarierne og ønsker også lønnede praktikanter, gerne i forskellige stadier af deres studie, alt efter hvad mulighederne er i den aktuelle periode .
Sygdom
Er jeres barn syg, skal I ringe eller skrive en sms til Sommerfuglen.
Vi modtager ikke børn, der er syge. Dette kan f.eks. være omgangssyge med diarré og/eller opkast, feber, influenza, børnesår, lus eller lign.
Barnet vurderes også som for sløj, hvis det ikke kan deltage i daglige aktiviteter og udendørs leg.
Ved akut opstået sygdom, eller hvis vi vurderer, at barnet har bedst af at komme hjem, ringer vi efter jer. I Sommerfuglen følger vi retningslinjer fra sundhedsstyrelsen.
Støtte
Som privat institution har vi et samarbejde med PPR fra Langeland Kommune. Vi har samme mulighed for hjælp fra PPR som en kommunal institution.
Vi er derfor også forpligtet til at optage børn med særlige udfordringer, handicaps og lign. Der kan der i enkelte tilfælde gives et afslag på, hvis vi sammen med jer skønner, at vi ikke er de rigtige til at løfte opgaven. Dette kunne fx være de fysiske rammer, der ikke var de mest optimale.
Søskenderabat:
Har man flere børn i Sommerfuglen vil man opnå søskenderabat. Det barn, der er den højeste forældrebetaling på, er fuld pris. Nr. 2 barn er halv pris og har man et 3. barn, så er dette gratis. Det er muligt at søge diverse tilskud, samt friplads. Hvis I har brug for det, så tag en snak med personalet herom. Den der ved mest om dette, er Lykka på kontoret.
Tasken
Dit barn skal have en taske med, den skal indeholde, skiftetøj: bukser, bluse, strømper, undertøj mv.
Udetøj til årstiden vil vi gerne have i en stofpose i garderoben. Det gør det nemt og enkelt for os, at hjælpe jeres barn, hvis I skiller det ad.
Husk, at skrive navn i. Husk at ændre skiftetøjet i forhold til årstiden.
Udflugter
Når vi skal på udflugt, vil vi bruge barnets lille rygsæk til drikkedunk og madpakkei.
Udlån af lokaler
Når I har barn i Sommerfuglen, har I mulighed for at låne morgensangssalen til at fejre barnet.
Legeplads, shelter og bålhytte også kan lånes. Se de generelle retningslinjer på skolens hjemmeside herom. Selve sommerfuglen kan ikke lånes.
Udmeldelse:
Udmeldelse skal ske skriftligt til Sommerfuglen med mindst 2 måneders varsel til d. 1.
Vedtægter
Sommerfuglens vedtægter er at læse på hjemmesiden under vedtægter.
Vuggestuegruppe
Vores vuggestue har 12 pladser for børn i alderen 14 uger til 3 år. Aktiviteter, ture mm er afstemt ud fra aldersgruppen. Der er mulighed for, at sovebørn kan sove ude i medbragt barnevogn eller i en krybbe, se under sovebørn.
Sovetider vil blive skrevet op, så I forældre kan følge med, ligesom vi hele tiden vil være i dialog om, hvordan det virker bedst muligt for jer som familie, som for det enkelte barn.
Åbningstiden
Mandag til torsdag 6.30-16.30 og fredag 6.30- 16.00.