Kassebølle Friskole er som nævnt på allerførste side, baseret på det Grundtvig-Koldske skole- og livssyn, og det betyder bl.a., at skolen ikke bekender sig til en bestemt ideologi eller et bestemt pædagogisk princip.
Det er skolens opgave i samarbejde med forældrene at give børnene muligheder for at udvikle sig til selvstændige mennesker, der får mod på og lyst til at deltage aktivt i de udfordringer, de stilles overfor i et samfund med frihed og folkestyre. Derfor lægges der vægt på, at børnene trygt kan udtrykke egne meninger i et forpligtende fællesskab med respekt for andres holdninger.
I den Grundtvig-Koldske skoletradition er skolen i hele sin virksomhed kulturbærende og kulturskabende, ikke mindst gennem fortællingen og fortællingens univers. Vi betragter det som en af hjørnestenene i vores skole, idet et folks historie, myter, sagn og “store” fortællinger er medvirkende til at give børnene historisk og kulturel identitet.
I en fragmenteret globaliseret verden har arven fra Grundtvig om muligt endnu større gyldighed end før. Den kulturbærende og kulturskabende skole kan medvirke til at give børnene en basal identitetsforståelse, der sætter dem i stand til at leve sig ind i, at kulturer og livssyn på globalt plan, har lige så stor værdi for dem, som den de danske børn er en del af.
Det fundament, der bygges op i barndommen, er grundstenen for menneskers holdninger og handlinger resten af livet. Det er derfor en af skolens vigtigste opgaver at medgive børnene livsduelighed (skolen for livet).
Derfor lægger vi især vægt på at:
“‘Det skyldes, at eleverne selv skal stykke deres liv sammen. I Danmark har vi ikke en pave eller et andet kirkeligt overhoved til at sige, hvad der er rigtigt eller forkert. Derfor skal eleverne lære at tænke selv for at kunne lykkes som mennesker. ” Filosof Jørgen Husted
Tlf.: 62 51 15 57
Kontortid: 8.30 - 12.00
Mail: skoleleder@kassefri.dk
Tlf.: 31 78 50 71
Tlf.: 54 58 96 17
FØLG OS PÅ FACEBOOK
Kassebølle Friskole
Kassebøllevej 7
5900 Rudkøbing
Kontortid: 8.30 – 12.00
TLF: 62511557 CVR: 26091411
Sommerfuglen og Fritteren
Tlf.nr. 31785071
Skolens bankkonto reg. 8401 kontonummer 0001075938
Skoleleder: Bitten Guldbjerg: skoleleder@kassefri.dk
Kontor: kontor@kassefri.dk
Souschef: Dorte Jensen: dorte@kassefri.dk
Bestyrelsen: bestyrelsekassebollefrisko
Kassebølle Friskole er en gammel og traditionsrig friskole, beliggende på midten af Langeland, fantastisk placeret i landlige omgivelser tæt på skov, strand og vand, og alligevel kun få minutters kørsel fra Rudkøbing. Her har vi rod, herfra vores verden går.
Kassebølle Friskole har ca. 100 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse i indeværende skoleår samt egen skolefritidsordning. Skolen har siden 2003 haft overbygning, og som følge af dette tilbyder vi folkeskolens afgangsprøve.