Evalueringer og UVM

På Kassebølle sætter vi os løbende mål ud fra forskellige passus fra værdigrundlaget og vores kerneværdier: Tryghed, Glæde, Faglighed og Kreativitet.
Evalueringen er vigtig for at kunne dokumentere effekten af de igangsatte tiltag. Det er derfor vigtigt også at have øje for, hvilken evalueringskultur, der understøtter nedenstående. 

Skolens evaluering er et samarbejde mellem bestyrelsen, ledelsen og skolens personale. Elever og forældre inddrages løbende, hvor det giver mening.

Undervisningsministeriet forventer 3 former for undervisningsevaluering:

1. Evaluering af skolens samlede undervisning
2. Evaluering af den enkelte elevs udbytte af undervisningen
3. Vi laver undervisningsmiljøvurdering hvert år. (Det er lovpligtigt hver 3. år)

Vi kompetenceudvikler i sammenhæng med disse evalueringer. Se kompetenceudvikling under anden menu 

Kassebølles Evalueringskultur

1: Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan.

En fri grundskole skal regelmæssigt evaluere skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen. Skolen skal vurdere, om undervisningen lever op til indholdet i de mål og planer, den har opstillet. Skolen definerer selv, om andet end undervisningen i de forskellige fag og fagområder indgår i den “samlede undervisning”. På nogle skoler er for eksempel frikvarterer, lejrskoler og morgensang væsentlige dele af skolens undervisningstilbud. Skolen vælger selv evalueringsform og hvilken/hvilke evalueringsmetoder, den bruger.

Skolen skal udarbejde en opfølgningsplan på baggrund af evalueringens resultater. I opfølgningsplanen beskriver skolen, hvad skolen har lært, og hvilke nye tiltag den vil sætte i gang på den baggrund. Datoen for skolens næste evaluering af den samlede undervisning skal fremgå af opfølgningsplanen. Vores evalueringen foretages med udgangspunkt i skolens undervisningsplaner samt idé- og værdigrundlag, der tilsammen udgør det dannelsessyn, skolen vedkender sig. Vores evaluering baseres på dialog blandt skoleleder, lærere og det øvrige pædagogiske personale. Resultatet af evalueringen drøftes med bestyrelsen på ordinære bestyrelsesmøder, hvorefter det lægges ud på skolens hjemmeside.

På forældremøde og/eller på skolens formålsdebatmøde sættes der fokus på et eller flere pædagogiske- og uddannelsesmæssige områder med det formål, at forældrenes holdninger kan indgå som inspiration til fremtidig skoleudvikling. Vi inddrager ligeledes elevernes meninger og holdninger via vores undervisning i fagene Rugekasse fra 0. – 6. klasse og Kor/debat fra 7. – 9. klasse, samt vores elevråd. Vi har desuden besluttet, at vi hvert år laver en trivselsundersøgelse, der sætter retning for næste skoleårs fokus på trivsel mv. 

Vi har valgt flg. områder i vores samlede evaluering af undervisningen, som tager udgangspunkt i matematik, dansk og et socialt fokus. 

Matematik-fagudvalget

• I matematik sparrer vi omkring den nye grundbog Kontekst i matematik. Hvordan bruger vi den på en god og konstruktiv måde, så det kan blive et fælles sprog og bindeled mellem de forskellige klassetrin. 
• I matematikfagudvalget har vi særlig fokus på, hvordan vi laver god undervisningsdifferentiering og hvilke didaktiske metoder, vi vælger. 
• Vi har 2 lærere på i vores samlæste klasser i udskolingen i henholdsvis matematik og naturfag i dette skoleår 
  • Vi læner os op ad den nye grundbog. 
  • Afprøver CL (Cooperative Learning) metoder, som udvikles på vores kompetence eftermiddage. 
  • Vi udvikler på vores logikbånd, som er onsdag morgen halvdelen af skoleåret i stedet for morgensang. Formål med logikbånd: Dyrke, øve og bruge –  logisk tænkning, matematiske færdigheder, prøve andre tilgange til matematik (spil, værksteder…) og øve begreber indenfor matematik. 

Dansk-fagudvalget

• I dansk har vi fokus på læsning via læsebånd og læseuge 
• Dorte er nu uddannet læsevejleder og har vidensdeling med vores støttelærere og dansklærere.
  • Det betyder læseforløb med mindre grupper af elever med Læseløft og VAKS-læseforløb. Dette varetages både af støttelærere og læsevejleder. 
  • Der er forløb på henholdsvis 10- uger og 14- uger. Vi afprøver forløbene i vores morgensang-tid, så eleverne ikke skal tages ud af klasserne. 
  • Der vil også blive lavet risiko-test af læsevejlederen i indskolingen. 
• Vi har stadig Kristina fra Læsekarrusellen, som vores mentor. I dette skoleår kommer hun på besøg i forhold til opsamling, observation og spørgsmål fra dansk- og støttelærere. 
• Ordblindecafe bliver fremadrettet både internt med Mads, vores ordblindekoordinator og eksternt med en underviser udefra. Nyt i dette skoleår vil vi afprøve ordblindecafe, hvor erfarne elever guide mindre erfarne elever med ordblindhed. 

Evaluering af læsebånd i klasser og venskabsklasser. 

Handleplan i forhold til læsebånd og læseuge:
Vi beslutter at veksle mellem læsebånd i venskabsklasser og i egne klasser. Vi prøver det af og evaluerer det. Det er dansklærerne, der finder læse-materiale til klasserne og de lærere, der har klassen onsdag morgen, der varetager afviklingen. 

Vi har læseuge i skoleåret 2025 – 2026 med 0. – 5. klasse.

Hvordan kan vi evaluerer resultatet af vores indsats?
Vi vil evaluere løbende på læsebånd med klasserne via klassesamtale, observationer og tag det på lærermødet. 

Vi bruger i udskolingen desuden læseprøver fra 7. – 9. klasse, hvor vi også kan se, om eleverne er blevet mere fortrolige med forskellige læsestrategier ud fra point, samtaler og udviklingsportefølje.
Der bruges forskellige læsemetoder, som evalueres og som vi får sparring på fra Læsekarrusellen. Fx kortlæsning, spreader, intervallæsning, skimming, punktlæsning mv. 

Evaluering af Læseuge og læsebånd i skoleåret 2024 – 2025

Det er vigtigt, at der er tydelige rammer for læsningen fx tryghed i at læse, at man har den samme makker. Vi har i nogle venskabsklasser arbejdet mere med tryghed end andre. Det kommer ikke automatisk af sig selv. Fx i de store klasser, har vi talt om, hvad deres rolle er i forhold til nye læsere (indskolingen) og hvor vigtigt det er at anerkende, det de små kan. Det betyder meget.

Det er vigtigt, at der fagligt er et indhold til både store og små elever i læsebåndet. Fx læse et forfatterskab som Kim Fupz Aakeson eller andre emner. 

Vi ønsker at måle mere på, hvordan det går med læsningen. Derfor ønsker vi at indføre forskellige målinger afhængigt af klassetrin. Det er guidet af vores læsevejleder. 

Det sociale

• Fællesgrupper og Venskabsklasser. Vi har sidste skoleår prøvet fællesgrupper af (fra 0. – 9. klasse) I dette skoleår vælger vi at bruge mest tid på vores venskabsklasser, så de kan nå at lære hinanden at kende. Fx til læsebånd, udflugter ud af huset, temadag, emneuger med vidensdeling, til jul i kirken og andet. 
• Vi skriver narrative bevidningsbreve til alle elever op til sommerferien. 
• Vi har afprøvet, gennemført og afsluttet narrative trivselsforløb i 2 klasser i et samarbejde mellem elever, forældre, klassens lærere og skoleleder. 
• Vi har gennemført et trivsels- følelses-forløb i 1 klasse i samarbejde med 2 pædagogiske konsulenter fra Langeland Kommune. 

Vi har i skoleåret 2025 – 2026 indført kompetence-eftermiddage både i skoledelen og børnehuset. 

I skoledelen er det inspiration og sparring omkring didaktik, pædagogik og faglighed. Særligt med fokus på CL- strukturere, ugeskema-revolutionen og andre didaktiske metoder. omkring klasseledelse.  

I børnehuset har vi fokus på neuroaffektiv pædagogik, samt opsamling af vores KIDS-vurderinger fra konsulenten. 

Evaluering af morgensang i fællesgrupper og venskabsgrupper?

1. kl. har været glade for fællesgrupperne, de har følt sig trygge sammen med deres grupper, helt klar mest, når de har lavet noget sammen med dem, fremfor at sidde til morgensang. De har lært flere af de store bedre at kende. 

Nu nyder de at sidde til morgensang med deres klassekammerater.

Fællesgrupper til morgensang og Trimdag. 

Hvad er det og hvad er formålet
Venskabsklasser er en ældre klasse, der er venskabsklasse med en yngre klasse. Det er en vigtig tradition at arbejde på tværs af klassetrin. Det giver skolen sammenhængskraft på tværs og lærer eleverne at tage sig af andre og at vi er forskellige. Under corona oplevede vi, at vi som skole mistede noget af dette. Eleverne følte sig trygge ved deres klasser, men knap så trygge ved skolens helhed.

Venskabsklasser i skoleåret 2024 – 2025
0.klasse med 7. klasse
1. -2. klasse med 8. -9. klasse
3.  – 4. klasse med 5 – 6. klasse.
Det er en tradition på Kassebølle

Handleplan i forhold til venskabsklasser og de nye fællesgrupper?
Vi har erfaret, at hvis venskabsklasser ikke er organiseret, så glemmer vi at bruge det. Derfor har vi i skoleåret 2024 – 2025 valgt, at læsebånd er i venskabsklasser efter efterårsferien.

Vi er i venskabsklasser fx til emneuger, temadage, til jul følges vi ad i venskabs makkerpar. Læseuge, trimdag, gaver til hinanden, fællesspisning, besøg i hverdagen. I de faglige timer fx matematikbånd. lade de store forklare matematik for de små. 

Evaluering af fællesgrupper fra skoleåret 2024 – 2025:
I emneugen mødtes eleverne i fælles grupperne, hvor eleverne gav udtryk for, at det havde været rigtig sjovt. Det blev tydeligt, at de store tog ansvar for dem, der havde brug for det. Det samme gjorde sig gældende på trimdagen. 

Til morgensamlingerne har nogle elever fra de små klasser haft rigtig svært ved at se, hvis de har siddet bag de store. Desuden har eleverne sunget mindre med, da de ikke får støttet hinanden i deres sang, men bliver mere generte og isoleret, når de sidder på tværs af årgangene. 

Fællesgrupperne fungerer overordnet set godt, når det er fysiske eller lærerguidede aktiviteter. I mindre grad, når det gælder morgensang. 

Evaluering af fælles grupper til morgensang med videre.
Morgensang i klassen eller fællesgrupper 

• Tryghed i at sidde sammen med klassekammerater + klasselærer
• Det er mere hyggeligt at sidde i klasserne
• Vil gerne sidde sammen med venner fra klassen
• Der bliver snakket mere, når man sidder i fællesgrupper 
• Mere larm, når vi sidder i fællesgrupper (folk sidder længere væk fra hinanden, men snakker stadig)

Vi vurderer, at fællesgrupper ikke er en fordel at bruge til morgensang, men mere til arrangementer, hvor der skal laves noget sammen. Så man i fællesgrupper er fælles om en aktivitet. 

Evaluering fra lærermødet marts 2025

• Hvornår lykkedes det rigtig godt på Kassebølle med store og små elever sammen? Hvilke arrangementer og hvorfor mon?
  • Trimdagen, lejrskole, fastelavn, i pauserne er de gode fx i salen eller til fodbold. De store skaber trygge rammer og venskabsklasser til læsning. 

Venskabsklasser og fællesgrupper på lejrskole maj 2025
Vi vil på lejrskolen benytte os både af venskabsklasser og fællesgrupper skulle foregå. Det er så hele skolen bliver blandet, så elever og voksne lærer hinanden at kende på tværs for at opnå, at eleverne blev mere trygge ved hele skolen og ikke kun kendte deres egne klassekammerater.

Det kan fx være i forbindelse med
– Busturene
– Spisning
– Orienteringsløb laves af de store til de små.
– Gåture
– Badeture

Opsummering:
Lejrskolen er meget givende for skolefællesskabet og vil uden tvivl skabe større tryghed og samhørighed blandt store og små. Det kunne dog godt udnyttes meget mere med godnathistorier, hjælpe i makkerpar mv. 

Generel evaluering af arbejdet med venskabsklasser.
Hvordan er det lykkedes os?
Når vi ser børnene sammen til morgensang og i pauserne, så ser vi en god sammenhængskraft mellem børnene på kryds og tværs. De er gode til at støtte og trøste hinanden i pauserne, hvis der opstår konflikter eller problemer. 

Vores aktiviteter i venskabsklasserne hjælper, eleverne kender hinandens navne og måder at være på, det gør dem mere trygge i deres hverdag. De store bliver mere tålmodige og omsorgsfulde. De små er trygge ved de store og tør spørge om hjælp.

Vi skal fremadrettet gøre mere af.
Ved kalendergennemgang skal vi huske at få integreret venskabsklasserne. Vi skal vurdere det faglige udbytte fx at læsebånd, når det er i venskabsklasser. Tydelige mål med det.
Fastholde traditionerne omkring venskabsklasser og indføre nye omkring fællesgrupper fx til trimdag, læsebånd, kirke og andet.
Vi har flere traditioner omkring samarbejde på tværs af klassetrin. Fx byder alle klassetrin vores (førskolebørn) Grønærterne velkommen med en gave, som kan være aktiviteter, en sang, en gave mm.

Opfølgningsplan
I skoleåret 2025 – 2026 vil vi på lærermøder og i planlægningsfasen af forskellige arrangementer fx emneuge, temadage og andet tænke venskabsklasser ind og fortsat evaluerer på det. Vi forventer dette år at brede det mere ud. Så vi fokuserer på vores traditioner generelt at samarbejde på tværs af klassetrin. Vi vil lave fællesgrupper og bruge det fx til morgensang. 

2: Evaluering af den enkelte elevs udbytte af undervisningen jf. § 1b stk. 2
På Kassebølle Friskole evalueres den enkelte elevs udbytte af undervisningen i et nært samarbejde mellem hjem og skole.

• Forældresamtaler
  Forældresamtalerne danner grundlag for vurdering og evaluering af barnets faglige – sociale – og personlige udvikling og samtalerne prioriteres højt i forhold til skolens kultur, hvor det nære samarbejde mellem hjem og skole er en væsentlig del af skolens værdigrundlag. Samtalen danner baggrund for fælles tiltag, der fremover støtter barnets udvikling på de tre hovedpunkter. Der aftales en opfølgende evaluering efter behov.
• Elevsamtaler
  Formålet med elev samtalerne er at sætte fokus på det enkelte barns personlige og sociale trivsel både i skole – og familiemæssige sammenhænge. Elevsamtalerne danner baggrund for udarbejdelse af fremtidige målsætninger på det personlige, sociale og faglige plan og evaluering af de aftalte målsætninger foretages ved hjælp af samtale mellem lærere og elev med jævne mellemrum.
• Vi benytter også elevsamtaler eller spørgeskemaer i forbindelse med vores UMV.
• Forældremøder
  Forældremøderne er det forum, der er medvirkende til at skabe et godt klasse – og skolemiljø samt evaluering af ovennævnte. Forældrene inddrages helt naturligt i de beslutninger, der har betydning for klassens trivsel og arrangementer, der kan fremme fællesskabet både blandt elever, forældre og lærere. Se videre skole/hjem samarbejde ang formålsdebatmøde med mere.
• Det daglige skole/hjem samarbejde
  Med baggrund i skolens værdigrundlag er det nære og tillidsfulde samarbejde mellem hjem og skole af stor betydning for evaluering af det enkelte barns sociale og personlige trivsel samt indlæring. I praksis betyder det, at lærere og forældre helt naturligt kontakter hinanden efter behov, og aftaler målsætning, handleplaner og opfølgning for det fremtidige samarbejde, men også med respekt for privatliv og at man lader sagens vigtighed afgøre frekvensen af henvendelser.
• Prøver og tests
  For at sikre at eleverne får det optimale udbytte af undervisningen, foretager skolen tests, når der skønnes behov for det. Dette sker i samarbejde med PPR. I den daglige undervisning suppleres den dialogbaserede evaluering med skriftlige tests og evaluering interviews, der primært baseres på forståelse af det gennemgåede stof.

Det er tradition for at sætte fokus på udvikling af et eller flere af skolens pædagogiske tiltag med baggrund i skolens Vi vælger at sætte fokus på klassetrivsel

3: Kassebølles undervisnings-miljøvurdering 

Der er fire faser i en undervisningsmiljøvurderingen:

• Kortlægning af uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø. 
• Beskrivelse og vurdering af kortlægningen
• Udarbejdelse af en handlingsplan for hvordan vi vil forbedre undervisningsmiljøet
• Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen

Ud fra UVM har vi særlig valgt at sætte spot på nedenstående:

Trivselsundersøgelsens highlights. 

Først nogle af de positive konstateringer fra skoleåret 2024 – 2025, der beskriver en elevflok, der generelt:

• • Oplever at de er trygge, kan klare det de sætter sig for.

• Nye tiltag fællesgrupper, da vi har fokus på fællesskaber på tværs af alle klassetrin fx til morgensang, Trimdag, Emneuger. Venskabsklasser bruges til læsebånd. Vi er også obs på de uformelle møder fx frikvarter.

• • Er glade for at være en del af skolen.

• Langt de fleste elever føler, at de hører til og er en del af fællesskabet. Det er “vores” skole. 

• • Oplever og føler sig som en del af fællesskabet. Det er også imponerende så enige de er om, at lærerne hjælper dem på måder som virker godt.

• Vi er obs på undervisnings- og elevdifferentiering. Vi benytter fx Læse karrusellen. Vi giver plads til forskellighed og der er mangfoldige “læring-rum”.  Fx en “lufter” i timen. 

Vi har ud fra trivselsundersøgelsen i skoleåret 2024 – 2025, særligt sat fokus på disse områder, som vi gerne vil gøre bedre. 

Vi undersøger, hvad der gør, at elever føler sig som en del af fællesskabet. Hvornår sker det og hvilken effekt det har på dem? 

Highlights som fordrer fællesskab – udsagn fra elever: 

• At vi hilser på hinanden.
• Venskabsklasser – er noget for hinanden. Forpligtet ind i en nær og konkret relation.
• Trimdag og fastelavn. Hele skolen sammen.
• Overnatningsarrangementer. 
• Ture ud af huset, hvor man lærer hinanden og læreren bedre at kende.
• Anderledes uger, hvor man skal samarbejde. 
• Frikvarterer, hvor man aktivt/frit vælger at være sammen, fx om spil, sport eller musik.0

0. kl.:

At alle kan snakke sammen og siger hej.
Hjælpe og trøste hinanden, f.eks. på legepladsen eller i salen.
Vi kender bedre de større elever, fordi vi har leget med dem, og de siger hej til os.
Vi undersøger, hvad der virker her ang lufter/pauser, hvornår viker og ikke virker det. Støttelærerne arbejder videre med et oplæg med den “gode pause” med en idemappe til lærere og børn. 

1.-2. kl.:

Oplever, at de er en del af hele skolen, når de arbejder sammen med deres venskabsklasser. 
Og når vi laver fællesdage, f.eks. trimdag.

3.-4. kl.:

Oplever at de er en del af skolen, vil gerne være lidt mere sammen med deres venskabsklasse, de vil gerne have en lille og en stor venskabsklasse, så de også kan være de store. De kunne ikke huske så meget fra trimdagen.

5.-6. kl.:

De oplever, at de er en stor del af skolen, vil gerne have en anden venskabsklasse, for at prøve at være sammen med nogle andre, måske to venskabsklasser. 
De kan godt lide arrangementer som fastelavn, hvor alle er sammen, så føler de at de er en del af skolen, det var også fedt at lave stoledans sammen med de store, det kunne de godt tænke sig lidt mere af, hvor de bare er sammen med dem. 

7.:
Når vi samarbejder. Når vi alle sammen er sammen, ingen føler sig udenfor og ingen bliver sure, hvis man gør fejl. Overnatninger understøtter fællesskabsfølelsen, man bliver ikke træt og laver sjove ting sammen. At være sammen med sine venner og føle sig velkommen der.

8.-9. :
At tage på ture sammen i klassen, man kan lære sine lærere mere personligt at kende. Frikvartererne hvor man er sammen med sin klasse, og snakker, spiller musik, Magic, Jeopardy, eller spil hvor man er med hinanden. Kreaprojekt og teateruge hvor man laver noget håndværk eller lignende sammen.

Konklusion: 

Vi fastholder og fortsætter arbejdet særligt i venskabsklasser.
Vi fastholder udflugter, klassedøgn – de anderledes dage, hvor elever og lærere lærer hinanden bedre at kende. Relationerne er det vigtigste. 

Hvis vi skulle problematisere noget i undersøgelsen, kunne det være at:

• Der er en større gruppe af eleverne i indskolingen, der oplever, at de kun kan koncentrere sig en gang imellem. 

Vi vil særligt have fokus på koncentration, og hvad der skal til, hvornår oplever eleverne, at de kan koncentrere sig. Vi prøver flg af. 

• Tunge ting (puder, tæpper, vægt?vest mm)
• Når vi ved, hvad vi skal. Fx at kammeraten forklarer opgaven, det virker godt. 
• Tryg relation.
• Når vi kender programmet for dagen (og måske også forstår hvorfor?)
• Når der er faste rammer for, hvor vi må sidde og arbejde og med hvem. Ydre struktur.
• Ugeskema revolution (egen indflydelse).
• Når vi er ude.
• Når der er RO. Nævnes mange gange. Der skal være arbejdsro i klassen. 
• Selv at kunne vælge arbejdsplads (sofa eller lign). Egen indflydelse.
• Når der sker noget sjovt efter opgaverne. (måske at der arbejdes i overskueligt tidsrum).
• Når man arbejder med noget, man interesserer sig for. 
• Når man ikke stresser. 
• CL virker godt.0

0.kl.

Vi kan koncentrere os, når der er ro. Nogle gange hjælper de tunge ting i klassen. (tungde tæpper, pude, bamse, vest) Når vi ved, hvad vi skal. At vi kender den voksne godt.

1.-2.
De kan bedst koncentrere sig, når de sidder lidt spredt i klassen, eller når de kan sidde i mindre grupper og hjælpe hinanden med at forstå opgaverne. Enkelte arbejder bedst alene, men kan sagtens arbejde i grupper også.

3.-4.

De kan bedst koncentrere sig, når der er ro i klassen. Det er der, når de ved, hvad de skal lave, og hvad der skal ske i løbet af dagen, så meget info som muligt giver ro.

5.-6.

De kan bedst koncentrere sig, når der er stille, fx blive mindet om klassekompas. 
Når man selv kan vælge hvilke opgaver, man vil lave på forskellige tidspunkter, men alle opgaver skal laves.

7.:
Når vi har medbestemmelse, når man har lyst til at lave det. Når folk bliver i klassen og på deres pladser. Når vi selv får lov at vælge opgaverne i den rækkefølge, vi vil. Og hvis læreren giver en lov til at lave noget sjovt, når man har løst opgaverne. At sidde behageligt. Når vi er udenfor. Og når der er stille.

8.-9. :
Når man har haft en god morgen – nogen kan bare ikke koncentrere sig generelt – når det er interessante og sjove emner (det handler om hobbyer og interesser) eller når der er ro til at arbejde – når man ikke er stresset. CL strukturer fungerer. 

Vi bruger ideer fra Læsekarrusellen. Vi arbejder med metoden for at få hjælp af en makker, så teamet og så læreren. Fx hjælpesætninger i makkerpar.

Vi arbejder med værkstedsundervisning og arbejdsstationer, hvor læreren underviser en gruppe af gangen.

Vi arbejder med klasseledelse og forskellige undervisningsformer. Vi indhenter viden og evt ekstern underviser. 

Konklusion:
Vi arbejder næste skoleår målrettet med mere klasseledelse. Vi indfører kompetence-eftermiddage med fokus på didaktiske og pædagogiske metoder, der hjælper til god klasseledelse og undervisningsdifferentiering. 

Vi indhenter kursusafholdere udefra. Jette Stenlev fortæller om CL – strukturere. 

Der er elever i alle klasser, som engang imellem oplever, at de er ensomme. Handleplan

Vi arbejder med trivsel i klasserne og bruger narrative trivselsforløb i flere klasser (5. – 6. kl eller 7. klasse), så vi får alle med både forældre, børn og lærere. 

Forumteater i 3. – 4. klasse, måske flere klasser. Bitten hjælper med forum-teater. 

Vi aftaler i indskolingen fx hvad og med hvem, man leger med i frikvartererne. Alle elever har fået bevidnings breve. Vi arbejder med spejling af elever. 

i 2. – 3. klasse gennemfører vores pædagogiske konsulenter fra PPR et trivsels-følelses-forløb. 

Alle disse tiltag laver vi vidensdeling på til inspiration på tværs af klasserne. 

Handleplan
      3. Vi arbejder fortsat med klasseledelse og sparrer omkring klasser, der særligt kan være udfordret. Vi arbejder med klassekompas og skriver her, de forskellige klassers ønsker på.

Hvordan arbejder I med det i år 2024 – 2025

• Vigtigt at få spist (gumletid).
• Vigtigt ikke at slå og skubbe. Snakke med en voksen om, hvad der sker ved konflikter
• Øve sig i at være stille. 
• Hjælper hinanden uden af være betjente
• Arbejder med at være en god ven. 
• Vil gerne være mere i venskabsklasser. (være noget for nogen). 
• Legepatrulje.
• Legeaftaler for frikvarteret
• Vigtigt med plan for timen og info fra timens start.
• Trivselsarrangementer med forældre.
• Overholde fælles regler i klasserne (sko af, mobiler i taske mm):
• Rummelighed. Tale roligt og dæmpet. Ikke svare for andre. Række hånden op og vær venlig.

0.kl.

Det går godt med, at vi ikke slår og skubber hinanden. Vi er også ok gode til at være stille. Dejligt med gumletid (stille spisetid) Vi snakker om at være en god ven.

1.-2. kl
Vi arbejder for tiden med konceptet “pas din egen butik”. De skal hjælpe hinanden, men ikke blande sig. Og hvad er lige forskellen?

3.-4.
Vil gerne have nye venskabsklasser, for at lære nogle nye at kende, måske at man har en stor og en lille venskabsklasse. Så vil de gerne være mere sammen med deres venskabsklasse måske et modul om ugen. 

5.-6.
Læreren skal stoppe eleverne, hvis de larmer i stedet for at ignorere det. Mere gruppearbejde, læreren skal give info fra starten af timen. Minde eleverne om de små hjælpe symboler, der hænger i klassen.

7.:
Gøre de ting, der står på klassekompasset. Men vi har haft svært ved at holde den gode tone. Og derfor har vi arbejdet med trivselsarrangement med forældre og elever. Det har hjulpet os i den rigtige retning alle sammen. 

8.-9. :
Give plads til hinanden. Det har ikke været så effektivt med kompasset. tydeliggørelse af hvad mobning og drillerier er. Ikke svare for andre. Husk, at tal meget stille i timen, for ikke at forstyrre. ræk hånden op i timen. 

Handleplan fra skoleåret 2025 – 2026
Vi vil gøre os endnu mere umage med at være tydelige omkring dagens program i undervisningen.
Vi arbejder med klasseledelse og kultur. Fx hvordan holder vi fælles arbejdsro og et godt læringsmiljø i klasserne.
Hvordan støtte vi vores elever til at blive mere fællesskab parate. Hjælpe og støtte hinanden

Hvad er et klasse-kompas: Vi sætter fokus på hvilken vej/kurs, der er hensigtsmæssigt i klasserummet og i fællesskabet med andre fx hvordan vil vi gerne have vores læringsrum med ro og koncentration. Elever kan se, hvad de har indflydelse på og gennem samtale blive klogere på, hvordan deres kurs påvirker andre i klasserummet og hvilken faglighed der understøttes eller ikke understøttes af denne kurs. På den måde er klassens kompas ikke et regelsæt for opførsel, men et dynamisk samtale værktøj, så eleverne arbejder med deres faglighed samtidig med at flere punkter fra forårets UVM understøttes. 

Vi har ikke valgt en fast skabelon til klassekompasset, så de enkelte klasser og klasselæreren kan frit designe hvilket udtryk der passer til dem, på denne måde får eleverne medbestemmelse. Det er samtidig vigtigt for os, at eleverne er klar over, hvad de har indflydelse på og hvordan. Fx til Rugekasse eller kor/debat, klassedøgn og andre aktiviteter.