Kære forældre
Hermed ugens fredagsbrev:
I denne uge har vi tegnet selvportrætter i krea, og børnene er blevet introduceret til “legegrupper”, som vi fremover har én gang om ugen. Vi har legegrupper, så børnene bliver opmærksomme på, at der er flere forskellige at lege sammen med, og for at de kan øve sig i at blive enige om, hvad man skal lege sammen, i mindre grupper. Det er gået rigtig godt i dag – det må I meget gerne rose for derhjemme. 🙂
Jeg vil gerne bede om jeres hjælp til at åbne ostehaps, müslibarer mv. hjemmefra, da der går meget tid for mig med at åbne det imens børnene spiser og jeg læser højt. Også en reminder om at huske at sende gafler og skeer med hjemmefra, da jeg ikke har mulighed for at gå fra resten af klassen for at hente service til de børn, der skal bruge det til deres madpakke.
Om onsdagen er der ikke morgensamling, så starten på børnenes skoledag er anderledes end den plejer. Derfor kan I, hvis I afleverer lige omkring kl. 8, hjælpe jeres børn til en stille og rolig start på skoledagen og ind i fællesskabet, ved at lade afleveringer ske ude på gangen, og ikke inde i klassen. Det gør, at vi kan få et fælles afsæt for dagen uden forstyrrelser.
Tak for syltetøjsglas og papruller til jer, der har stillet det til os – vi har nok nu, og går snart i gang med spændende projekter.
I næste uge er der almindeligt skema, foruden fredag, hvor der er trimdag fra kl. 8.00-11.30. Børnene skal have idrætstøj på, og skal være ude det meste af dagen. Dagen slutter kl. 11.30, og der er legetid til kl. 13 indtil Fritteren åbner som vanligt. Der er ikke legetøjsdag eller fredagsbod den dag.
Kommende arrangementer:
Fredag d. 10/10: Trimdag
Uge 42: Efterårsferie
Mandag d. 20/10: Sundhedsplejerske (plan kommer)
Mandag d. 27/10: Sundhedsplejerske (plan kommer)
Fredag d 31/10: Pædagogisk dag for lærerne – Leon (Ditte-Marie), Signe (Eske) og Sanne (Leo) overtager klassen.
Rigtig god weekend til jer!
Bedste hilsner
Trine
Tlf.: 62 51 15 57
Kontortid: 8.30 - 12.00
Mail: skoleleder@kassefri.dk
Tlf.: 31 78 50 71
Tlf.: 54 58 96 17
FØLG OS PÅ FACEBOOK
Kassebølle Friskole
Kassebøllevej 7
5900 Rudkøbing
Kontortid: 8.30 – 12.00
TLF: 62511557 CVR: 26091411
Sommerfuglen og Fritteren
Tlf.nr. 31785071
Skolens bankkonto reg. 8401 kontonummer 0001075938
Skoleleder: Bitten Guldbjerg: skoleleder@kassefri.dk
Kontor: kontor@kassefri.dk
Souschef: Dorte Jensen: dorte@kassefri.dk
Bestyrelsen: bestyrelsekassebollefrisko
Kassebølle Friskole er en gammel og traditionsrig friskole, beliggende på midten af Langeland, fantastisk placeret i landlige omgivelser tæt på skov, strand og vand, og alligevel kun få minutters kørsel fra Rudkøbing. Her har vi rod, herfra vores verden går.
Kassebølle Friskole har ca. 100 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse i indeværende skoleår samt egen skolefritidsordning. Skolen har siden 2003 haft overbygning, og som følge af dette tilbyder vi folkeskolens afgangsprøve.