Fredagsbrev – uge 34

Kære forældre

Hermed ugens fredagsbrev:

Allerførst tak for en dejlig eftermiddag i går, og fordi I bakkede op med hjælpende hænder og til fællesspisning. Det er dejligt, at vi allerede har skabt en god kultur omkring arrangementerne på skolen.

I denne uge har vi i dansk arbejdet med bogstavet “I/i” – spørg gerne ind til det derhjemme. Børnene gør det så godt! 🙂

Vi har i denne uge brugt en del tid på at man skal “passe sin egen tallerken”, og ikke kommer til at holde øje med, hvad de andre børn gør/ikke gør. Det er blevet til udtrykket “husk at passe din egen chokoladebutik”, så vi på en let og humoristisk måde kan minde hinanden om, at man bare skal sørge for sig selv, og ikke behøver holde øje med de andre børn.

I går fik børnene deres egne Friskole-sangbøger, og vi har bundet dem ind, så vi fra start kan passe godt på dem. De er meget glade for dem – dejligt!
I dag har vi haft første dag med medbragt legetøj til legetid, og det er gået godt. Vi øver os på, at det ligger i garderoben, når det ikke skal bruges.
Flere af jer har allerede været inde og registrere jer på hjemmesiden – det er bare super. Jeg lægger også denne mail op derinde, og sørger for i god tid at melde ud, når vi udelukkende gør brug af hjemmesiden.

Kommende arrangementer:

  • Mandag d. 1/9: Forældremøde kl. 16.30-18.00 (som udgangspunkt uden børn)

  • Lørdag d. 6/9: Arbejdslørdag (Se mail fra Bitten – jer, der har skrevet til mig, I er forhindrede den dag, skal skrive direkte til Bitten)

  • Mandag d. 8/9: Skolefri – mulighed for fritter hele dagen

  • Tirsdag d. 9/9-12/9: Emneuge


Rigtig god weekend til jer!

Bedste hilsner

Trine

KONTAKT OS

FRISKOLEN

Tlf.: 62 51 15 57
Kontortid: 8.30 - 12.00
Mail: skoleleder@kassefri.dk

SOMMERFUGLEN - VUGGESTUE OG BØRNEHAVE

Tlf.: 31 78 50 71

FRITTER

Tlf.: 54 58 96 17

FØLG OS PÅ FACEBOOK

NYHEDSBREV

KONTAKT OS

Kassebølle Friskole
Kassebøllevej 7
5900 Rudkøbing

Kontortid: 8.30 – 12.00
TLF: 62511557 CVR: 26091411

Sommerfuglen og Fritteren
Tlf.nr. 31785071

Skolens bankkonto reg. 8401 kontonummer 0001075938

Skoleleder: Bitten Guldbjerg: skoleleder@kassefri.dk
Kontor: kontor@kassefri.dk
Souschef: Dorte Jensen: dorte@kassefri.dk
Bestyrelsen: bestyrelsekassebollefriskole@gmail.com 

OM KASSEBØLLE FRISKOLE

Kassebølle Friskole er en gammel og traditionsrig friskole, beliggende på midten af Langeland, fantastisk placeret i landlige omgivelser tæt på skov, strand og vand, og alligevel kun få minutters kørsel fra Rudkøbing. Her har vi rod, herfra vores verden går.

Kassebølle Friskole har ca. 100 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse i indeværende skoleår samt egen skolefritidsordning. Skolen har siden 2003 haft overbygning, og som følge af dette tilbyder vi folkeskolens afgangsprøve.