Fredagsbrev – uge 22

Kære forældre

Hermed ugens fredagsbrev:

I dag har vi ordnet og plantet blomster i klassens højbed, og lavet planteskilte hertil. Dem kan I glæde jer til at se til skolens festival. 🙂

Forældremøde ang. telefoner/skærm/sociale medier:

I onsdags var der forældremøde ang. brug af telefoner/skærm/sociale medier. Det var et supergodt og informativt møde, hvor der blev drøftet forskellige dilemmaer.

Til mødet blev der nedsat et “teknologi-udvalg” bestående af forældre, der vil drøfte eventuelle rammer for brug af telefoner mm. i hhv. 0. klasse og 0.-1. klasse. Til det første forældremøde i august kommer udvalget med et konkret oplæg, som drøftes i forlængelse af forældremødet.

Udvalget består lige nu af:
Signe (Eskes mor)
Ina (Irais mor)
Nynne (Østens mor)
Leon (Ditte-Maries far)

OBS: Hvis man ønsker at sidde med i udvalget, skal man skrive til mig senest på næste fredag d. 5/6. Jeg kontakter herefter udvalget, og så har udvalget teten herfra.

//

Gratis tilbud til forældre: MindTheParents

MindTheParents er et mentaliseringsbaseret gruppeprogram til forældre, som har børn i mistrivsel eller som er i risiko for at komme i mistrivsel.

I MindTheParents er det overordnede mål at arbejde med at understøtte jer forældre til at blive bedre til at kunne mentalisere jeres børn.

I vil få konkrete redskaber til at forstå jer selv og jeres børn, når noget i livet føles svært og få generel viden om børn og deres udvikling.

Det handler altså om, hvordan I som forældre kan hjælpe og støtte jeres barn til at overkomme forskellige former for forhindringer.

I MindTheParents forløbet vil du som deltager få mulighed for:

  • At deltage i et psykoedukativ forløb med andre forældre og udvikle evnen til at mentalisere i samspillet med dit barn/din teenager
  • At træne en reflekterende og reguleret tilgang til dit barn/din teenager i udfordrende situationer
  • At få viden om temaer, som typisk udfordrer forældre til børn i mistrivsel, herunder om magt/afmagt, autoritet, grænser, tillid og løgne
  • At få ideer til at håndtere konflikter og sætte relevante grænser
  • Igennem fællesskabet at modarbejde følelser som skam, vrede og ensomhed, som kan knytte sig til oplevelsen af ikke at lykkes som forælder
  • At skabe selvtillid, mestring og oplevelsen af kompetence i forældreskabet
  • At træne at være et mentaliserende forbillede for dit barn/din teenager

MindTheParents er et gruppeforløb over 6 gange, hvor I mødes med de to gruppeledere og andre forældre.

Hver mødegang har en fast struktur omkring tematikker og der veksles mellem undervisning, diskussion, øvelser og refleksioner.

Hvor mødes vi:

I MindTheParents mødes vi i Frivilligcenteret, Mødelokale F3, Fredensvej 1A, 5900 Rudkøbing.

Tirsdage kl. 15:30 – 17:30

Forløbet starter 26.8 – datoerne fremgår af hjemmesiden.

//

Kommende arrangementer:

Fredag d. 5/6: Skolen er lukket pga. grundlovsdag

Uge 25: Festival-emneuge (der øves musik, kor og laves forskellige projekter mm.)

Fredag d. 19/6: Kassebølle festival (eftermiddag-aften, nærmere program kommer)

Tirsdag d. 23/6 Klassetrivselsdag (program kommer)

Fredag d. 26/6: Sidste skoledag

Rigtig god weekend til jer!

Bedste hilsner

Trine

KONTAKT OS

FRISKOLEN

Tlf.: 62 51 15 57
Kontortid: 8.30 - 12.00
Mail: skoleleder@kassefri.dk

SOMMERFUGLEN - VUGGESTUE OG BØRNEHAVE

Tlf.: 31 78 50 71

FRITTER

Tlf.: 54 58 96 17

FØLG OS PÅ FACEBOOK

NYHEDSBREV

KONTAKT OS

Kassebølle Friskole
Kassebøllevej 7
5900 Rudkøbing

Kontortid: 8.30 – 12.00
TLF: 62511557 CVR: 26091411

Sommerfuglen og Fritteren
Tlf.nr. 31785071

Skolens bankkonto reg. 8401 kontonummer 0001075938

Skoleleder: Bitten Guldbjerg: skoleleder@kassefri.dk
Kontor: kontor@kassefri.dk
Souschef: Dorte Jensen: dorte@kassefri.dk
Bestyrelsen: bestyrelsekassebollefriskole@gmail.com 

OM KASSEBØLLE FRISKOLE

Kassebølle Friskole er en gammel og traditionsrig friskole, beliggende på midten af Langeland, fantastisk placeret i landlige omgivelser tæt på skov, strand og vand, og alligevel kun få minutters kørsel fra Rudkøbing. Her har vi rod, herfra vores verden går.

Kassebølle Friskole har ca. 100 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse i indeværende skoleår samt egen skolefritidsordning. Skolen har siden 2003 haft overbygning, og som følge af dette tilbyder vi folkeskolens afgangsprøve.