Fredagsbrev – uge 17

Kære forældre

Hermed ugens fredagsbrev:

Foråret er virkelig over os, og jeg oplever glade, videbegærlige og nysgerrige børn, der nyder solen, legepladsen og tid til både at lære og lege sammen.

I tirsdags havde vi besøg af forfatter Esther Rützou. Det var en spændende og anderledes dag, og børnene var så gode til at lytte, digte og komme med idéer. Dejligt 🙂

En hård tone:
Over de sidste uger er der desværre opstået en hård tone, særligt blandt drengene i klassen, hvor de siger/råber grimme ting ad hinanden – det kan f.eks. være “fuck dig!”. Jeg har talt med Thomas om, at det også foregår i Fritter-tiden, og bl.a. også omkring bordfodbold-bordet.
Børnene og jeg har talt om det i klassen i dag; at det selvfølgelig på ingen måde er okay at tale grimt til/om hinanden, og at vi her på skolen taler pænt til hinanden, hjælper og passer på hinanden. Jeg taler naturligvis med børnene, hvis jeg selv overhører noget i en konkret situation, men jeg har også brug for jeres hjælp til at tage snakken med jeres børn om det derhjemme, så vi kan få det vendt hurtigt.

Skolefoto d. 18+19/5: 
I sidste uge fik jeres børn foto-sedler med hjem – husk at aflevere sedlerne så hurtigt som muligt til mig.

Forældremøde omkring skærm/sociale medier mm.
Jeg har efter opfordring fra Nynne (Østens mor), taget kontakt til Peter fra Langelands Ungdomsskole, som kommer og holder et faciliteret oplæg for forældrene i 0. klasse samt 0.-1. klasse i løbet af (forhåbentligt) maj måned. Emnet for forældremødet er brug af skærm/sociale medier/lovgivning på området mm.. Det er en vigtig fælles snak at tage – særligt tidligt i et skoleforløb – da både børn og voksne i ét eller andet omfang forholder sig til eller bruger skærm i hverdagen. Jeg afventer en endelig dato fra Peter, og melder ud til jer så hurtigt som muligt. 🙂

Kommende arrangementer:

  • Mandag d. 18/5 og tirsdag d. 19/5 – skolefoto
  • Fredag d. 19/6 – Kassebølle festival

Rigtig god solskinsweekend til jer!

Bedste hilsner

Trine

KONTAKT OS

FRISKOLEN

Tlf.: 62 51 15 57
Kontortid: 8.30 - 12.00
Mail: skoleleder@kassefri.dk

SOMMERFUGLEN - VUGGESTUE OG BØRNEHAVE

Tlf.: 31 78 50 71

FRITTER

Tlf.: 54 58 96 17

FØLG OS PÅ FACEBOOK

NYHEDSBREV

KONTAKT OS

Kassebølle Friskole
Kassebøllevej 7
5900 Rudkøbing

Kontortid: 8.30 – 12.00
TLF: 62511557 CVR: 26091411

Sommerfuglen og Fritteren
Tlf.nr. 31785071

Skolens bankkonto reg. 8401 kontonummer 0001075938

Skoleleder: Bitten Guldbjerg: skoleleder@kassefri.dk
Kontor: kontor@kassefri.dk
Souschef: Dorte Jensen: dorte@kassefri.dk
Bestyrelsen: bestyrelsekassebollefriskole@gmail.com 

OM KASSEBØLLE FRISKOLE

Kassebølle Friskole er en gammel og traditionsrig friskole, beliggende på midten af Langeland, fantastisk placeret i landlige omgivelser tæt på skov, strand og vand, og alligevel kun få minutters kørsel fra Rudkøbing. Her har vi rod, herfra vores verden går.

Kassebølle Friskole har ca. 100 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse i indeværende skoleår samt egen skolefritidsordning. Skolen har siden 2003 haft overbygning, og som følge af dette tilbyder vi folkeskolens afgangsprøve.