Fredagsbrev – uge 15

Kære forældre

Hermed denne uges fredagsbrev.

I dansk har vi læst tre sider i læsebogen; børnene klør på, og er begejstrede for at læse. Så dejligt!
Vi har også arbejdet med Emil fra Lønneberg, og i dag har vi bl.a spillet billedlotteri med de forskellige Emil-historier, prøvet et forklæde og en hue og læst højt.

Skolelørdag:
I morgen er det skolelørdag, hvor vi mødes og er praktiske sammen her på skolen. Det gør vi for at passe  på vores rammer, og for at have en hyggelig og praktisk dag sammen.
Børnene må også meget gerne have arbejdstøj på, og hvis I har en lille trillebøre (husk navn på), må I meget gerne tage den med også. Der er både blade, der skal fejes sammen og flis, der skal lægges ud, som er en oplagt børne-aktivitet.
Medbring kop til kaffe/te. Der vil være mulighed for at købe frokost, som 6.-7. klasse står for. Pengene går til deres studietur.

Kor for forældre og personale på Kassebølle:
Der er nu mulighed for at deltage i et personale- og  voksenkor d. 21/5, 28/5, 4/6, 11/6, 18/6 samt koncert d. 19/6. Det er Anders Rytter, der leder koret og det foregår i morgensangssalen. Det er et hyggeligt tilbud om at synge sammen, og det er altid fedest, hvis man som tilmeldt deltager hver gang. Kom gla’! 🙂

Et ønske til klassen:
Hvis nogen af jer har en gammel tallerkenrække, I gerne vil donere, vil vi meget gerne overtage den i klassen. Det er en dejlig måde at have bøger fremme og tilgængelige på.

Rulleskøjter:
Der er flere børn, der står på rulleskøjter i skoletiden, og det er en supergod aktivitet i frikvarteret. Det er obligatorisk at have cykelhjelm på, og vi opfordrer ligeledes kraftigt til at børnene også bruger håndleds- og knæbeskyttere.

Husk at idræt foregår udendørs med mindre vejret er dårligt.

Kommende arrangementer:

  • Lørdag d. 11/4 – skolelørdag
  • Mandag d. 13/4 – skolefri pga. skolelørdag (nødpasning i Fritteren)

Rigtig god weekend!

Bedste hilsner

Trine

KONTAKT OS

FRISKOLEN

Tlf.: 62 51 15 57
Kontortid: 8.30 - 12.00
Mail: skoleleder@kassefri.dk

SOMMERFUGLEN - VUGGESTUE OG BØRNEHAVE

Tlf.: 31 78 50 71

FRITTER

Tlf.: 54 58 96 17

FØLG OS PÅ FACEBOOK

NYHEDSBREV

KONTAKT OS

Kassebølle Friskole
Kassebøllevej 7
5900 Rudkøbing

Kontortid: 8.30 – 12.00
TLF: 62511557 CVR: 26091411

Sommerfuglen og Fritteren
Tlf.nr. 31785071

Skolens bankkonto reg. 8401 kontonummer 0001075938

Skoleleder: Bitten Guldbjerg: skoleleder@kassefri.dk
Kontor: kontor@kassefri.dk
Souschef: Dorte Jensen: dorte@kassefri.dk
Bestyrelsen: bestyrelsekassebollefriskole@gmail.com 

OM KASSEBØLLE FRISKOLE

Kassebølle Friskole er en gammel og traditionsrig friskole, beliggende på midten af Langeland, fantastisk placeret i landlige omgivelser tæt på skov, strand og vand, og alligevel kun få minutters kørsel fra Rudkøbing. Her har vi rod, herfra vores verden går.

Kassebølle Friskole har ca. 100 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse i indeværende skoleår samt egen skolefritidsordning. Skolen har siden 2003 haft overbygning, og som følge af dette tilbyder vi folkeskolens afgangsprøve.