Kære forældre

Hermed ugens fredagsbrev.

Efter forældremøde, gik det op for mig at der er mange ,der ikke kan se mine fredagsbreve, så derfor vil jeg gerne have en “thumbs up” på sms 61460894 når I har læst mit fredagsbrev, så kan jeg se hvem der ikke kan se mine beskeder. Jeg beklager endnu engang.

I får lige et referat fra forældremødet, det er vedhæftet.

På tirsdag skal klassen på tur til Fjord og Bælt, som ligger i Kerteminde.

Medbringes
● Praktisk og varmt tøj på og med
● Mad og drikke og evt. penge. Der er mulighed for at købe snacks
● Et USB-stick hvis I har et, så vi let kan overføre videofiler til
eleverne. Hvis I vil redigere jeres filmoptagelser tilbage på skolen, så skal I have
det med.
● Elevernes egne optage-devices (smartphones er meget
velkomne, da eleverne typisk kender disse bedst, og de hermed også er sikret deres
videomateriale efterfølgende. Vi skal dog understrege, at brug af eget udstyr i forløbet er på eget ansvar.

Forløbet er kl. 10-13 og programmet er flg:
● Oplæg i skoletjenesten på Fjord&Bælt: Fjord&Bælt introducerer havhaver og livet på
en bølgemark, Mikael introducerer undervandsfilm og filmproduktion
● Film-stationer og rundvisning på Fjord&Bælt i grupper
● Madpakker, pause og eleverne på egen hånd i Fjord&Bælt
● Film-stationer og rundvisning på Fjord&Bælt i grupper
● Se råfilm og afrunding

D. 3. september til Fjord&Bælt:

Bussen kommer til skolen kl.: 8:20 

Vi skal køre kl.: 8:30

Vi er retur på skolen kl. 14:15, hvor eleverne har fri.

Lørdag den 7/9 er der skolelørdag, skriv jer lige på det dokument, jeg har delt med jer, så jeg kan se hvor mange der kommer.

Husk at det er en skoledag, og at eleverne skal deltage, da de jo har fri om mandagen.

Så vil jeg lige informere om, at nogle af børnene snakker om et Chat program der hedder OME, man skal være 18 for at se det, men man kan godt komme ind på det alligevel. Som jeg forstår det er det en life chat, men ud over chat forgår der også ting af seksuelle karakter. Måske I lige skal tage en snak om det her i weekenden.

Der er konstateret lus i klassen, så tjek lige efter her i weekenden, så vi kan få bugt med dem.

Det var vist alt for nu.

Rigtig god weekend.

Mvh Dorte