Obligatoriske emner – time løsefag på Kassebølle Friskole:
- Færdselslære
- Sundheds – og seksualundervisning og familiekundskab
- Uddannelse og job
Disse fag er timeløse og ligger derfor som delemner ind i den øvrige undervisning.
Åben denne side som pdf: Obligatoriske emner – time løsefag
Vi gør meget ud af at gribe et tema, når det byder sig, f.eks kan det være en novelle i engelsk, der igangsætter en samtale om trafiksikkerhed eller en historietime, der skaber anledning til at tale om kønsidentitet.
Fælles Mål fra de tre fag tænkes ind i undervisningen af disse emner, så vi på den måde sikrer, at vi kommer grundigt gennem faget.
Skemaet viser eksempler fra hverdagen på skolen hvor fagene indgår:
Færdselslære
Trafikal adfærd: | Ulykkeshåndtering: | |
Alle elever | F.eks. taler vi om hvordan en refleks bæres bedst muligt og hvad orientering mod andre trafikanter betyder for en sikker færdsel.
F.eks. Eleverne har prøvet at sidde i en lastbil, med slukket motor, og herfra opleve hvordan andre elever kan gemme sig i de blinde vinkler. Samtaler og ture kan ligge i alle fag, men det er primært klasselæreren i den pågældende klasse der tager sig af dette. Alle klasse har blandt andet klassedøgn, hvor der taget på udflugt. Man cykler, går eller andet ud fra skolen. I november har vi altid til morgensang med hele skolen fokus på mærke, vinter og trafik-sikkerhed i den mørke tid. Når politiet har tid, kommer de gerne forbi i løbet af skoleåret og tjekker cykler og fortæller om deres arbejde og sikkerhed. |
På skolen gør vi meget for at skabe en tryg og sikker hverdag så ulykker undgås.
Det lykkedes i stor stil og ofte kan de små ulykker klares med plaster og kram. Samtaler og øvelserne kan ligge i alle fag, men det er primært klasselæreren i den pågældende klasse der tager sig af dette. |
Indskoling | Vi taler og træner trafikregler før, under og efter en gåtur, så eleverne kan færdes trygt og sikkert alt efter årstid.
Det gøres f.eks ved at italesætte trafikanternes tegn, blink og bremselys. Vi tager på cykelture, her træner vi cyklistens markeringstegn samt taler og træner i at “læse” trafikken. |
Vi taler med eleverne om at standse en ulykke og skabe sikkerhed omkring den, tilkalde hjælp fra en voksen, vurdere ulykken og evt. lindre og behandle små skader.
Vores elever er enormt omsorgsfulde overfor hinanden og er hurtige til at reagere og hente den nødvendige hjælp. |
Mellemtrin | Gå og cykeltræningen fra indskolingen fortsætter. Det er nu længere ture der tages på, det betyder at eleverne f.eks kommer ud at gå og cykle hvor de ikke færdes til hverdag, her møder de f.eks mere trafik som de lære at orientere sig i. Vi træner eleverne i at læse trafikken og hjælpe hinanden over vejen, selvfølgelig med en ansvarlig voksen ved siden af.
Eleverne er på mellemtrinnet med til at planlægge en god og sikker rute til turene. |
Arbejdet fra indskolingen fortsætter, men nu også til at omfatte ulykker væk fra skolen, f.eks. i trafikken.
Vi har f.eks arbejdet med teater ulykker, hvor vi har øvet opkald til alarmcentralen samt hvad frie luftveje er. |
Udskoling | I udskolingen lægger vi vægt på at eleverne tager ansvar i trafikken, således at de er bevidste om at deres egne valg er sikre for andre trafikanter i trafikken. F.eks. at lygter er nødvendige tidlige om eftermiddagen i vinterhalvåret, så risikoen for uheld forebygges. | Vi giver eleverne viden om nødflytning samt livreddende førstehjælp.
Vi taler med eleverne om at kunne vurdere en skade og tilkalde den nødvendige hjælp til en given ulykke. |
Sundheds – og seksualundervisning og familiekundskab
Sundhed og trivsel: | Køn, krop og seksualitet: | |
Alle elever | Emnerne ligger ofte i dansk eller Natur/teknologi og senere biologi. Men det er også naturligt at det indgår i andre fag.Samtalerne understøttes af alderssvarende tekster og film. Disse giver ofte et godt fundament at tale ud fra, dette kan hjælpe med at igangsætte samtalen, og give en fælles sag at tale ud fra.
F.eks. er vi på skolen glade for at bruge “Sex og samfund”, “Røde kors” og “Børns vilkår”. |
|
Indskoling | Vi lægger vægt på at eleverne kan tale om sundhed og trivsel. At de kan udtrykke sig med egne ord og beskrivelser. F.eks. kan samtalen handle om madpakker, forskellige boligforhold eller hvad en god legeaftale er. Samtale emnerne drejer sig også om at arbejde med at sige til og fra og hvordan de mærker og føler disse grænser.
Vi bruger tid på at guide eleverne til at aflæse andre børn. |
Eleverne arbejder med kroppen og forskellige kønsroller f.eks gennem lege og samtaler, så de erfarer, at vi alle er forskellige og samtidig også lige gode.
Eleverne arbejder med familie former, f.eks gennem emnet “deres egen familie”, de har billeder med og fortæller om deres egen familie, herigennem erfare eleverne hvor forskellig familier kan være. Under dette emne arbejder vi også med hvordan mennesker får børn. Dette emne optager og fascinerer mange børn. For os er det vigtigt at afmystificere det og at det samtidig behandles fint, så det ikke opfattes ulækkert og beskidt. |
Mellemtrin | Fortsættelse af arbejdet i indskolingen, men nu også med fokus på, at eleverne tager stilling, så de ved hvad der fremmer sundhed og trivsel samt hvordan de selv kan påvirke dette.
Vi arbejder målrettet på at eleverne kender deres rettigheder og handlemuligheder, det er f.eks gennem forløb fra Red Barnet eller Røde kors. |
I takt med at eleverne bliver ældre så bliver deres normer og idealer ofte påvirket af medierne. Vi prøver at ruste vores elever så godt som muligt, så de lærer at navigere i dette og beholder deres egen integritet. F.eks. gennem arbejdet med accept af forskellige køn. kroppe og seksualitet.
Pubertet og identitet arbejder vi med i samarbejde med sundhedsplejersken samt gennem forløbne “Uge sex” fra Sex og samfund. |
Udskoling | Vi bruger tid på at diskutere sundhed og trivsel med de store elever, da vi mener at de giver dem et godt livs fundament, når de personligt skal vurdere deres egne relationer mellem venner og kærester, men også for at lære dem at træffe sund valg i forhold til f.eks. fester og ungdomsliv.
De skal kende deres rettigheder og handlemuligheder i forbindelse med overgreb. |
I dansk og biologi arbejdes der med viden om hvordan synet på krop, køn og seksualitet har ændres sig gennem tiden og hvordan det er andre steder i verdenen eller i andre kulturer herhjemme. |
Uddannelse og job
Personlige valg | Fra uddannelse til job | Arbejdsliv | |
Alle elever | Skolen samarbejder med en UU-Vejleder. Han kommer jævnligt på skolen. Han har primært undervisning og vejledning med eleverne i udskolingen.
Det er klasselæreren, der er tovholder og arbejder med disse emner. Men emnerne berøres i alle fag. Vi har projektuge 2 gange om året, hvor vi ofte berøre jobs og forskellige job-muligheder. |
||
Indskoling | Vi lægger stor vægt på at lade eleverne drømme om deres fremtidige voksenliv og livsform. F.eks arbejdes der med plakater hvor de udtrykker deres drømme liv om 20 år. | Vi taler om forskellige uddannelser og job og lader eleverne beskrive de forskellige uddannelser og job de kender. Når klasserne er på ture i nærmiljøet, har vi f.eks talt med de mennesker vi møder om deres job. f.eks. købmand, graver, lods fører, fisker og landmand. | Vi arbejder med at eleverne kan beskrive forskellige arbejder og arbejdsformer. F.eks ved at inddrage besøg udefra, det kan være forældre, bedsteforældre eller naboer. |
Mellemtrin | Eleven skal fortsat drømme, men også arbejde med at beskrive sammenhængen mellem drøm, mål og deres valg mod målet om et bestemt job. | Vi arbejder med at eleverne ved hvilken uddannelse der fører til et bestemt job, så de kender sammenhængen. | Eleven kan beskrive sammenhænge mellem job, arbejdsliv og fritidsliv. F.eks. gennem virksomhedsbesøg. |
Udskoling | Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger. F.eks. gennem vejledning og brobygningsforløb. | Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder. | Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere. |