Historie

Formål for faget historie

Formålet med historieundervisningen er at styrke elevernes forståelse og bevidsthed for det samfund, de er en del af. Historie betragtes som et kulturbærende fag, hvor det er hensigten at fremme elevernes identitet og forståelse for et historisk tilhørsforhold.

Gennem historieundervisningen skal eleverne udvikle evnen til at forstå samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt fremme deres indsigt i samfunds- og livsvilkår i forskellige tidsepoker. Med baggrund i den historiske bevidsthed er det hensigten, at eleverne skal udvikle forståelse for egen kultur, egne holdninger, andre kulturer og dermed fremme tolerance i forhold til andre samfunds historie og livsvilkår.

Som kulturbærende fag er det hensigten, at undervisningen skal give eleverne et overblik over Danmarks- og Verdenshistorien samt fordybelse i udvalgte temaer, der gør historien nærværende og giver dem indsigt i historiske begivenheder, der har haft stor betydning for samfundsudviklingen.

Historien fremstilles overvejende kronologisk med det formål, at eleverne får forståelse for årsags- og virkningssammenhænge. Ved særlige mærkedage eller andre historiske fejringer inddrages dette naturligt i undervisningen.

Der undervises i historie fra bh. klasse til 9. klasse.

Delmål – efter 3. klassetrin

På Kassebølle Friskole benytter vi på dette trin fortællingen og samtale som den primære kilde til formidling af historie. Desuden benyttes drama, billedkunst og andre kreative udtryksformer i undervisningen.

Historieundervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber, færdigheder og forståelse for følgende historiske tidsepoker.

  • § 10 000 f.Kr. – 1050 e.Kr.
  • § Stenalderen – jægere og samlere
  • § Bondestenalder
  • § Bronzealder
  • § Jernalder
  • § Vikingetiden
  • § Udblik i Verden (fx Romerriget, Egypten og Grækenland)

I undervisningen lægges der især vægt på: magtstrukturer og samfundsopbygning, herunder livsvilkår, religion, myter og ritualer, opfindelser, kunstudtryk samt naturen som ven og fjende.

Delmål – efter 6. klassetrin

Fortællingen og samtale benyttes fortsat på dette trin, dog inddrages faglige tekster i tiltagende omfang. De kreative udtryksformer benyttes ligeledes på dette trin.

Historieundervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber, færdigheder og forståelse for:

  • § 1050 – ca. 1700
  • § Tidlig Middelalder
  • § Renæssance
  • § Udblik til verden (fx Opdagelsesrejser, Grønland, indiansk kultur, kirken og videnskab, kunst og bygningsværker)

I undervisningen lægges især vægt på: kristendommens indførelse med efterfølgende nye magtstrukturer, fx korstoge, kampen om magten (kirker, konge og adel), livsvilkår for middelalderens befolkning samt fokus på mennesker, der har haft en særlig betydning i historien fx Saxo, Hvideslægten etc. samt Danmarks forhold til naborigerne. Reformationen og dens betydning for nye magtstrukturer i Europa og det nye Verdensbillede. (Tycho Brahe, Kopernikus, Newton) Renæssancens indflydelse på kunst, kultur og bygningsværker. Svenskekrigene. Fra valgkonger til enevældige konger.

Slutmål – efter 9. klasse

I undervisningen på 6. 7. og 8. klassetrin fortsættes den kronologiske historieundervisning med tilbageblik til de tidligere historiske perioder med det formål, at eleverne kan forholde sig til betydningen af de spor historien sætter. Historieundervisningen tager udgangspunkt i en grundbog samt andet fagligt materiale. Fortællingen indgår stadig i undervisningen, men det er vigtigt, at eleverne bliver fortrolige med læsning af historiske kilder og får kendskab til kildekritik. Det er ligeledes hensigten, at eleverne får indsigt i og forståelse for historiske problemstillinger, der kan bevidstgøre dem om nutidige forhold.

Undervisningen vil være præget af et øget udblik til omverdenen og en mere grundig behandling af magtforhold, økonomi og konfliktårsager. En sammenligning af fortidens og nutidens samfunds- og magtstrukturer vil give mulighed for væsentlige samtaler i undervisningen. Der vil være projektarbejde, hvor eleverne kan fordybe sig i udvalgte emner.

Historieundervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber, færdigheder og forståelse for:

  • § Ca. 1700 til vor tid
  • § Oplyst enevælde
  • § Oplysningstiden
  • § De slesvigske krige, og deres virkning for Danmarks selvforståelse
  • § På vej til folkestyre – stænderforsamlinger, Grundloven i 1849
  • § Den danske oplysningsforståelse ved bl.a. Grundtvig og Kold
  • § Presset mod folkestyret, Estrup. Parlamentarisme og de politiske partier
  • § Den industrielle udvikling
  • § 1. Verdenskrig og dens følger. Mellemkrigstiden
  • § 2. Verdenskrig og dens følger for det internationale samfund
  • § Den kolde krig, ”Jerntæppet” og oprettelsen af EF
  • § De kommunistiske landes opløsning og konsekvenserne af dette
  • § Velfærdssamfundet, herunder 60er oprøret
  • § Informationssamfundet
  • § En ny selvforståelse af det danske samfund set i relation til det multietniske samfund
  • § Udblik til verden (fx Imperialismen, 1. verdenskrig, fascisme, nazisme, kommunisme, diktaturstaterne, 2. verdenskrig, Koreakrigen, Vietnamkrigen, Berlinmurens fald )
  • § Den nye Verdensorden efter den 11. september 2001