Unikt klub tilbud for elever fra 10 – 14 år. Tilmelding senest 21. august

Nytænkende og kreativt fritidstilbud til de unge på Langeland

I starten af 2020 søsatte Kulturregion Fyn ”VISUEL KULTURPULJE”, som bl.a. har til formål at udvikle nye tilbud til børn og unge, som gerne vil arbejde med visuelle udtryksformer. 

Nynne Riis Skov, tekstildesigner, har i samarbejde med Langeland Ungdomsskoles Fritidsklub søgt og modtaget midler fra Kulturregion Fyn til at afvikle et nyt fritidstilbud, der henvender sig til de unge i aldersgruppen 10-14 år. Projektet AVI, ønsker at nedbryde nogle af de sociale barrierer, der kan være mellem de forskellige grupper af unge, som er fordelt på øens skoler. Projektet bliver afviklet i samarbejde med Kassebølle Friskole, hvor halvdelen af de i alt 6 workshops kommer til at foregå.

Projektets form og indhold tager udgangspunkt i det digitale spilunivers Fortnite og er inspireret af de virtuelle figurer og det at samarbejde om en fælles mission. De unge føres gennem forskellige kreative workshops, hvor de kan udvikle og visualisere deres egen unikke ”AVI”. En karaktér, de selv får lov til at forme og skabe i den virkelige verden. I det digitale univers gennemgår spillerne forskellige udfordringer, hvorfor projektet AVI også er bygget op omkring en række af ”udfordringer”, der skal løses i fællesskab. Formålet med projektet er at synliggøre og styrke samarbejdet mellem øens institutioner samt at give de unge en ny platform at mødes på, et fælles projekt og en fælles mission. De kreative processer skaber et rum for at udvikle nye fællesskaber, de unge kan indgå i, og hvor de lærer nyt og udvikler sig i fællesskab. Kulturregion Fyn skriver om projektet: ”Projektet opnår en bevilling, primært fordi det opretter et hold, hvor der tidligere ikke har været lignende tilbud og har et interessant indhold for målgruppen.” 

NNNRS
Tekstildesigner Nynne Riis Skov
www.nnnrs.com
+45 28760030

Langeland Ungdomsskoles Fritidsklub
Klubleder Peter Hellerstedt Nyholm
www.langelandungdomsskole.dk
+45 21245724

Kassebølle Friskole
Skoleleder Bitten Guldbjerg
www.kasseboellefriskole.dk
+45 23866264

Projekt AVI
Aldersgruppe: 10-14 år / 4.-7. klasse

Projekt AVI er et nyt klubtilbud til dig, der er optaget af computerspil, er vild med rollespil og dig, som kan lide at være kreativ med dine hænder. Vi skal arbejde med opbygningen af en karakter, nemlig din egen “AVI” – en figur som du selv designer og udvikler gennem en række af workshops. Sammen med vores undervisere lærer du at: designe en karakter, at bevæge dig som en ægte avatar, at arbejde med flere forskellige materialer, så dit udstyr eller kostume får lige præcis det udtryk, som du godt kan lide.

Som afslutning på forløbet skal vi ud i Fredskoven og opleve et kæmpe eventyr sammen, fyldt med en masse spændende og sjove udfordringer, som vi løser i fællesskab! 

Projekt AVI er også et oplagt forløb til dig, der endnu ikke har prøvet Juniorklubbens andre tilbud, da vi arbejder ud fra et ønske om at samle en masse børn og unge fra alle Langelands skoler i et nyt og lærerigt fællesskab.

Kom og leg med! Vi glæder os til at se dig!

Tilmelding: senest d. 21/8 til klubleder Peter Hellerstedt Nyholm: pehn@langelandkommune.dk
Børn på Kassebølle Friskole: skoleleder Bitten Guldbjerg: skoleleder@kassefri.dk 

Datoer: 

26/8: kl.15-17.30, Spillecafé, sted: Juniorklubben i Rudkøbing, afhentning på Kassebølle Friskole kl.14.30

2/9: kl.15-17.30, Fortnite dans, sted: Juniorklubben i Rudkøbing, afhentning på Kassebølle Friskole kl.14.30

5/9: kl.12.30-17.30, Værksted 1, sted: Kassebølle Friskole, afhentning i Rudkøbing kl.12.00

6/9: kl.10-15, Værksted 2, sted: Kassebølle Friskole, afhentning i Rudkøbing kl.9.30

9/9: kl.15-17.30, Værksted 3, sted: Kassebølle Friskole, afhentning i Rudkøbing kl.14.30

23/9: kl.15-17.30, Værksted 4, sted: Juniorklubben i Rudkøbing, afhentning på Kassebølle Friskole kl.14.30

26/9: 10-17, Afslutning – ROLLESPIL, sted: Fredskoven, ROLLESPILSDAG