Foredrag med Steen Møller 22. maj kl 19.00 – Bæredygtig udvikling og læringsrum for hele familien

Foredrag med Steen Møller

Bæredygtighed udvikling og læringsrum for hele familien.

Onsdag den 22. maj kl 19.00 på Kassebølle Friskole.

’Jeg er selv i en situation nu, hvor mine årlige omkostninger til bolig er 12.000 kroner om året. Det er en helt anden situation end før, hvor jeg havde gæld. Det betyder, at jeg kan gøre en masse ting, som ikke har et økonomisk formål. Men at gøre sig gældfri kræver, at du kan spare op. Og det er der godt nok ikke mange, der har sans for i dag,’
siger Steen Møller.

Steen Møller gør op med den måde, vi lever og arbejder på. Det giver ingen mening, at vi ikke har tid til os selv og tid til vores børn samtidig med, at vores forbrug truer klodens ressourcer og klima. Hvordan bidrager vi til naturen, får et bedre klima og samvær samtidig.

Steen Møller har løsninger på, hvordan vi kan udvikle og leve bæredygtig og samtidig have tid til at leve, mens vi her her.


Foto: Steen Møller

Bæredygtig udvikling og læring handler om, med små ændringer i hverdagen, at gøre en stor forskel for miljøet, klimaet og familiens livskvalitet.

Steen Møller er iværksætter, tidligere økologisk landmand, højskoleforstander og en af idémændene bag andelsforeningen Friland, der arbejder på at opføre gældfrie og affaldsfrie huse. Derudover har han medvirket i en række tv-programmer om bæredygtig udvikling og det gode liv.

Til foredraget vil han fortælle om spildevandsanlæg, der producerer mad, brændeovne der producerer el, og om at lave huse uden at producere affald. Derudover fortæller han om, hvordan vi kan skabe mere liv i landdistrikterne og et liv uden gæld og affald.

Entrè 50 kr. Arrangementet er åbent for ALLE. Børn og unge er gratis.
Kassebølle Friskole, Kassebøllevej 7, 5900 Rudkøbing.

Onsdag den 22. maj bliver der en ARBEJDSUDSTILLING i morgensangssalen, hvor der også er fællesspisning med økologisk mad fra Øland. 95 kr. pr voksen og 50 kr pr barn under 12. Menu: 1 varm ret, 3 salater + brød. Betaling via mobile pay: 40190018.
Betal inden arrangementet, så er man sikret mad. Vigtigt – Skriv Kassebølle og antal pr.