Genopslag af lærerstillingen. Vi søger en klaverspillende matematiklærer.

Genopslag:
Er du vores nye klaverspillende matematiklærer?

Vi søger en erfaren lærer, der er god til relationer, er anerkendende, nyder at undervise, har humor, hjertet på rette sted og selvfølgelig har høje faglige ambitioner – både på egne og på vores skønne elevers vegne.

Du vil blive en del af en samarbejdskultur med stor indflydelse og stort engagement, hvor alle bidrager og giver plads til hinanden med skolens værdier som vores fælles pejlemærke. Vi forventer, at du har visioner på skolens vegne.

Dine primære opgaver bliver:

  • matematik i indskoling og mellemtrin
  • klaver til morgensang og til fælles arrangementer
  • klasselærerfunktion i samlæst 5.-6. klasse

Vi lægger stor vægt på, at du har en kreativ tilgang til din undervisning

Kassebølle Friskole er en 140-årig grundtvig-koldsk friskole, som ligger tæt på skov og strand – kun 20 minutter fra Svendborg. Vores kerneværdier er faglighed, glæde, kreativitet og tryghed i et forpligtende fællesskab. Vi er i øjeblikket 100 glade elever og 16 engagerede ansatte på skolen.

Der er tale om en stilling på mellem 75-100%.

Du er velkommen til at kontakte skolens leder, Bitten Guldbjerg, på skoleleder@kassefri.dk , hvis du har spørgsmål til stillingen. Ansøgning sendes til samme mailadresse.

Ansøgningsfristen er d. 7. oktober, og der vil blive holdt samtaler torsdag den 11. oktober. Tiltrædelse hurtigst muligt derefter.

Aflønning sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC